23948sdkhjf

Skanska bygger på rådhuspladsen i Århus

Knapt 10.000 kvm. med ejerlejligheder og butikker skyder nu op som genbo til rådhuset i Århus Midtby.
Knapt 10.000 kvm. med ejerlejligheder og butikker skyder nu op som genbo til rådhuset i Århus Midtby.

Med Skanska som totalentreprenør opføres nu et nyt hus med butikker i stueplan og ejerlejligheder i fem etager. Øverst rundes af med taglejligheder og tilhørende tagterasser.

Rådhusgården i Arkitemas streg - med lysegrå mursten og kobberpartier.
Nybyggeriet bliver genbo til rådhuset i Århus Midtby, og alle parter i samarbejdet - fra bygherre Orla Dambo til arkitekt og entreprenør - sætter alt ind på, at huset bliver en berigelse for Århus.

- Vi går til dette hjørne af byen med stor ærefrygt. Alle vil jo se på denne bygning, siger arkitekt Ole Nielsson fra Arkitema.

Udgangspunktet for den arkitektoniske linie er "kvalitet gennem fravalg".

- Vi ønsker at bidrage med et stilrent og enkelt hus, hvor facaden domineres af lysegrå mursten og kobberpartier.
For os er det vigtigt, at illustrere venlighed og åbenhed - også for husets kommende brugere og beboere.
Vi ønsker at skabe en kombination af en virkelig urban bolig og et sted med fred, ro og udsigt over byen og Brabranddalen, forklarer Ole Nielsson.

Byggeperioden indledes i marts med udgravning til en P-kælder i to etager. I efteråret 2006, når det sidste stykke kobber er på plads på tagetagen, er boliger og butikker klar til indflytning.

Korte fakta:

Beliggenhed: Rådhuspladsen, Århus C
Kunde: Boax Ejendomme
Bygherrerådgiver: Jørn Tækker
Entrepriseform: Totalentreprise
Byggeperiode: Marts 2005 til september 2006
Omfang: 9.831 etagekvm. boliger, butikker og p-kælder
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: LB Consult

Kilde: Skanska

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082