23948sdkhjf

Grundfos og den europæiske pumpebranche lancerer energimærkning

Europump, de europæiske pumpeproducenters brancheorganisation, har på Grundfos' initiativ skabt en energimærkningsordning, der forventes at føre til energibesparelser i milliardklassen.
Europump, de europæiske pumpeproducenters brancheorganisation, har på Grundfos' initiativ skabt en energimærkningsordning, der forventes at føre til energibesparelser i milliardklassen.

De fleste er efterhånden meget opmærksomme på energiforbruget, når de vælger hårde hvidevarer og elpærer. Det er bl.a. EU's regler om energimærkning, der har fået stor indflydelse på forbrugernes valg. Men de færreste tænker over, at cirkulationspumper til vand og varme i både private hjem og større byggerier sandsynligvis er en langt større energisluger end køleskabet.

Men nu bliver cirkulationspumpernes energiforbrug synligt. En ny energimærkning kan i fremtiden bruges som vejledning, når de europæiske husejere skal vælge cirkulations-
pumper. Dem er der 120 millioner af i Europa. Pumper, der hvert år bruger lige så megen energi som alle europæiske husholdningers vaskemaskiner tilsammen – eller mere end det totale årlige elforbrug i Danmark.

Med den nye energimærkning vil der blive sat fokus på pumper, der kun arbejder, når der er brug for det og med den kraft, der er nødvendig. Kun få pumper vil kunne opnå den optimale energimærkning i kategori A. Den traditionelle cirkulationspumpe, der er monteret i tusindvis af danske hjem og i større byggerier som fx lufthavne, hospitaler og etagebyggerier, vil blive placeret i kategori D, fordi denne pumpetype kører med en fast hastighed døgnet rundt – uanset hvor lidt eller meget varme, der bruges.

Grundfos lancerer i år en serie A-mærkede cirkulationspumper.

Hver husstand kan spare flere hundrede kroner om året

En traditionel cirkulationspumpe har et elforbrug på omkring 700-800 kroner om året. Ved at skifte til en kategori A pumpe sparer en almindelig husstand omkring 500 kroner om året på elregningen. De totale omkostninger i pumpens levetid bliver altså væsentligt mindre, hvilket gør det attraktivt for kunderne.

Massive kampagner fra Elsparefonden har i det seneste års tid været med til at sætte skub i udviklingen her i landet, og med den nye energimærkning forventer man, at de elektronisk regulerede pumper for alvor får fodfæste.

Alene i Danmark er der tale om 1 million husstande, der hver kan spare nogle hundrede kroner, så på europæisk plan taler vi om energibesparelser i milliardklassen.

Foruden Grundfos har den danske pumpeproducent Smedegaard, Wilo fra Tyskland og Circulating Pumps fra England underskrevet aftalen. Tilsammen har de fire virksomheder omkring 80% af det europæiske marked for cirkulationspumper til opvarmning.

Mærkningsordningen gælder for hele EU. Det har ikke været nogen helt enkelt opgave, fordi behov og traditioner for opvarmning er vidt forskellige i de europæiske lande. Det har taget fire år at finde frem til de beregningsmetoder, der ligger til grund for, om en pumpe placeres i den ene eller den anden kategori.

Kilde: Pressemeddelelse fra Grundfos

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078