23948sdkhjf

MT Højgaard i gang med populært byggeri

MT Højgaard har påbegyndt to ud af tre etaper af byggeriet i Sydhavnen.
MT Højgaard har påbegyndt to ud af tre etaper af byggeriet i Sydhavnen. Størstedelen af de i alt 135 lejligheder i det store boligkompleks Teglholms Have er solgt eller reserveret.


Succesen med at bygge attraktive lejligheder i nye områder tæt på København får MT Højgaard til at gå på jagt efter nye egnede projekter.Der er rift om lejlighederne i Teglholms Have. MT Højgaard er gået i gang med at bygge to ud af tre etaper, og så godt som alle lejligheder er allerede solgt eller reserveret. Forklaringen på succesen er den gode beliggenhed og den lave kvadratmeterpris.

- Teglholms Have er helt afgjort et populært byggeri, fordi lejlighederne er til at betale. Prisen er lav set i forhold til den centrale placering tæt på Københavns centrum, og den ideelle beliggenhed ved vandet, siger projektudviklingschef Søren Risager.

De sidste 45 lejligheder er lige blevet sat til salg, og det tegner godt. På den første weekend blev mere end halvdelen af lejlighederne reserveret, og forventningen er, at alle lejligheder er solgt i løbet af foråret. Det betyder, at MT Højgaard kan færdiggøre hele Teglholms Have til sensommeren 2006.

- Der er ingen tvivl om, at vi har valgt den helt rigtige markedsstrategi med et øget fokus på boliger til en lav kvadratmeterpris. Vi kan holde prisen nede, fordi MT Højgaard selv står som både bygherre og entreprenør på projektet. Den store succes med byggeriet i Sydhavnen har betydet, at vi allerede er gået i gang med andre projekter funderet på samme model. Jeg er overbevist om, at de vil være lige så attraktive som Teglholms Have, siger Søren Risager.

Byggeriet af Teglholms Have falder i tre etaper. Byggeriet af tredje etape forventes påbegyndt i forsommeren 2005.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082