Teori og praksis hører sammen
Svendebrevet er i dag et kvalitetsbevis, der sikrer den arbejdskraft som byggeerhvervet efterspørger.
Af Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri
Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at virksomhederne ikke kan undvære skolerne, og at skolerne ikke kan undvære virksomhederne. Der er med andre ord tilfredshed med, at grundlaget for erhvervsuddannelserne bygger på det såkaldte vekseluddannelsesprincip, hvor teori hurtigt omsættes i praksis og bliver det igennem hele uddannelsen.
De vekseluddannelser, som alle byggeriets erhvervsuddannelser i dag er bygget op omkring, er en moderne og tidssvarende udgave af mesterlæren. Derfor har mange også haft svært ved at se det nødvendige i regeringens forslag om at genindføre mesterlæren. Ja, de fleste, der kender til indholdet af vores erhvervsuddannelser, har tilmed givet udtryk for undren over den jubel, som forslaget har fået fra visse sider.
Det er min og mange af mine kollegers opfattelse, at vi allerede i dag har mesterlæren. Unge, som er skoletrætte, har mulighed for at begynde det første halve år af deres uddannelse med den praktiske del ude i virksomhederne. Her får de så en ramme for den teori, som de senere møder på skolerne. En teori som i øvrigt er arbejdsrelevant – tænk blot på den viden, vi forventer, at de unge tilegner sig om blandt andet arbejdsmiljø, materialehåndtering eller kundeservice.
Det hedder sig nu, at regeringen vil genindføre mesterlæren for at øge mulighederne for de bogligt svage og for unge med indvandrerbaggrund. To grupper som ikke nødvendigvis er sammenfaldende, men som begge er kendetegnet ved at have vanskeligheder med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det er muligt, at vi skal udvide den praktiske vej og åbne mulighed for den såkaldte forpraktik, hvor unge kan prøve kræfterne af ude i virksomhederne inden de for alvor beslutter, hvilken uddannelse de vil have.
At give de svage unge fodfæste på arbejdsmarkedet er en opgave, som vi også vedkender os et medansvar for i byggeriet. Men løsningen må ikke findes på bekostning af de velanskrevne erhvervsuddannelse, som vi løbende tilpasser virksomhedernes behov, og som igennem det seneste år har fået et langt mere praktisk tilsnit. Regeringen skal tænke sig godt og særordninger og øget fokus på den praktiske del må ikke sænke det generelle niveau i erhvervsuddannelserne.
Svendebrevet er i dag et kvalitetsbevis, der sikrer den arbejdskraft som byggeerhvervet efterspørger. Vores kunder forventer bedre og billigere byggeri i et stadig mere globalt orienteret marked. Og svaret på denne udfordring er ikke at sænke uddannelsesniveauet – snarere tværtimod.
Det vi i stedet skal holde os for øjet er en løbende tilpasning af vores erhvervsuddannelser, så de til en hver tid modsvarer den forventede efterspørgsel i indhold og i antallet af lærlinge. Der skal arbejdes for, at erhvervsuddannelserne er fleksible og så fagrettede som muligt.
Jeg kan love, at Dansk Byggeri naturligvis vil bidrage til mål, der kan give flest mulig varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er med på at etablere særordninger i en periode, som middel til at finde nye veje ind på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel ske i form af mere praktiske indgange og i form af ekstra hjælp, når de svage unge skal på skole. På det grundlag afventer vi nu regeringens udspil om, hvordan det nye uddannelsestilbud vil blive udformet i praksis.
Kilde: Kommentar fra Dansk Byggeri d. 3. marts 2005.
