23948sdkhjf

Joint venture om opførelse af center i Ringsted

TKD Nordeuropa-koncernen har indgået joint venture-aftale om et nyt retailprojekt i Ringsted.
TKD Nordeuropa-koncernen har indgået joint venture-aftale om et nyt retailprojekt i Ringsted.

Projektet omfatter et 12.000 m² factory outlet center samt tilhørende restaurationsfaciliteter og ca. 1.000 p-pladser, og er infrastrukturmæssigt godt beliggende ved motorvejstil- og frakørslen i Ringsted.

Der er tale om det første, betydende factory outlet center projekt i Danmark hvor forhåndsdrøftelser med potentielle lejere af stærke brands inden for retail-sektoren lover godt for projektet.

De nødvendige jordarealer til projektet er erhvervet, ligesom de overordnede myndighedstilladelser er sikret. En detaljeret lokalplan vil nu blive igangsat, og der forventes byggestart i slutningen af 2005 med forventet åbning af factory outlet centeret i efteråret 2006.

Projektet gennemføres i et nyt 50/50-ejet joint venture med Miller Developments, et datterselskab af Miller Group der er Storbritanniens største, privatejede ejendomsudvikler og en betydende aktør inden for opførelse af boliger og entreprenøropgaver i øvrigt.

Det har haft stor betydning at kunne etablere en fælles udvikling med Miller Developments omkring dette projekt hvor de fælles kompetencer kan udnyttes til at skabe et attraktivt projekt inden for denne niche af retailbranchen.

Ledelsen fastholder forventningerne om et resultat for regnskabsåret 2004/05 på DKK 20 mio. efter skat og et resultat for regnskabsåret 2005/06 på DKK 70 mio. efter skat.

Kilde: TK Development

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074