Ingeniørfirma i vækst
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S er i en rivende udvikling.
Der er kommet 30 nye ansatte til de seneste fire måneder, og i den kommende tid forventer ledelsen at gennemføre to virksomhedsopkøb i trekantsområdet og Århus.
Virksomheden har i dag 125 ansatte og omsatte sidste år for 42 mio. kr. Overskudsgraden var seks-syv procent.
Ordrebogen er spækket med nye opgaver for 100 mio. kr. og med de planlagte opkøb forventer ledelsen en fordobling af omsætningen i 2005.
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S er netop flyttet fra Herlev til nye lokaler i Ballerup, hvor de 4200 m² giver rigeligt plads til yderligere udvidelser af medarbejderstaben.
Bygningen, som Leif Hansen Gruppen har overtaget, blev færdigbygget i 2000, men har stået tom de sidste to år. Tidligere havde den amerikanske computervirksomhed MIPS hovedkontor i bygningen.
Den nye adresse er
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S
Lautrupvang 4B
2750 Ballerup