23948sdkhjf

Nye tal for uautoriseret arbejde viser ikke alt

Sådan lyder det fra Tekniq på baggrund af nye tal for anmeldelser af uautoriseret arbejde i 2013, som Sikkerhedsstyrelsen har offentliggjort.
165 anmeldelser om uautoriseret arbejde i el-, VVS- og kloakbranchen er der kommet i de første ti måneder af 2013, viser ny opgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Ud af de 165 anmeldelser omhandlede de 81 udført uautoriseret arbejde og de 84 annoncering. Det skriver Licitationen.

Ansvaret for det uautoriserede arbejde ligger hos de firmaer, der udfører det potentielt farlige arbejde, og ikke forbrugerne, er budskabet fra Tekniq:

- Mit indtryk er ikke, at forbrugeren bevidst hyrer uautoriserede installatører, men at det i stedet er virksomhederne, som pynter sig med lånte fjer og tilbyder at udføre arbejde, de ikke er autoriseret til. I værste tilfælde kan uautoriseret elarbejde føre til elbrande og elektriske stødskader, ligesom vandskader eksempelvis er en hyppig konsekvens af uautoriseret vvs-arbejde, siger Simon Rasmussen, afdelingschef i Tekniqs tekniske afdeling, til Licitationen.

Mere end tallene viser
Selvom de nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen på grund af en ændring i proceduren ikke kan sammenlignes direkte med tidligere år, er der tegn på et mindre fald i antallet af sager.

Anmeldelserne er dog langt fra et retvisende billede, lyder det fra Tekniq, som henviser til en opgørelse, organisationen tidligere har foretaget. Her meldte 65 procent af respondenterne blandt el- og VVS-installatører, at de havde udbedret uautoriseret arbejde.

- Anmeldelserne udgør efter vores opfattelse kun en meget lille del af det uautoriserede arbejde, der bliver udført, og fordi det statistiske materiale ikke dækker det reelle omfang, kan tallene ikke vise, om der er tale om en faldende eller stigende tendens generelt, siger Simon Rasmussen til Licitationen.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065