Rørprojekter sikrer frisk vand i hanerne
Entreprenørfirmaerne NG Entreprise og Morten C Henriksen udfører to projekter for Holbæk Vand, der skal øge forsyningssikkerheden i Holbæk Kommune.
Den nye ledning er et af to projekter, hvor entreprenørerne NG Entreprise og Morten C Henriksen lægger nye vandledninger i jorden. De to projekter har samme formål nemlig at øge forsyningssikkerheden af vand for forbrugerne i Holbæk Kommune.
Ledningsprojekterne tager udgangspunkt i Holbæk Vands langsigtede plan for forsyningsstruktur for drikkevand.
Projekter i forskellig faser
- Den nye ledning til Sdr. Jernløse løber langs Gl. Skovvej mellem Sdr. Jernløse og Søby. En del af de stikledninger, der er koblet til andre ældre ledninger i området, flyttes til den nye leding. Herefter nedlægger man de gamle ledninger, siger Marie Vej Ugelvig fra Niras.
Det andet projekter er næsten afsluttet og er en strækning i stiarealet ved Holbæk Have langs boldbanerne og nordpå til Anders Larsensvej.
- Her har man lagt en ny transportledning, der bidrager til forsyningssikkerhed for den østlige og nordlige del af Holbæk, ligesom det erstatter en ældre, nedlagt eternitledning. Man mangler nu kun at retablere stiarealerne og at bygge en sektionsmålerbrønd på Anders Larsensvej, siger Marie Vej Ugelvig.
Lokal rådgiver
Det er de lokale rådgivende ingeniører på NIRAS kontor i Holbæk, der har udarbejdet udbudsmaterialet for de to ledningsstrækninger.
- Det er spændende at være lokal rådgiver på projekterne og se skrivebordsarbejdet blive til virkelighed, siger Marie Vej Ugelvig.