23948sdkhjf

JCN øger satsning på boligbyggeri

Efter et par års succes inden for boligopgaver tager entreprenøren nu skridtet fuldt ud og lancerer JCN Bolig. ”At specialisere sig er vejen til succes”, siger partner Flemming V.T. Rasmussen.
Byggebranchen er i udvikling. Der bliver færre og færre succesfulde generalister, mens specialisterne klarer sig godt. Det mener man i hvert fald hos totalentreprenørvirksomheden JCN i Vildbjerg, hvor man har kunnet konstatere netop den udvikling de seneste år.

- Her på bagkanten af finanskrisen har vi for alvor haft fokus på boligbyggerier. Og vores fokus og stræben efter at blive specialister på området, har i den grad givet bonus, siger Flemming V.T. Rasmussen, partner og ansvarlig for forretningsudvikling hos JCN.

Senest har JCN bygget et stort lejlighedsprojekt for pensionskassen PKA til 160 mio. kroner i Skejby, er i gang med 128 ungdomsboliger til 100 mio. kroner for Østjysk Bolig i Århus og har netop lukket en ordre på 55 rækkehuse i Hørning i en totalentreprise.

- Vi kan se, at markedet bevæger sig fra at præmiere gennemsnitlige generalister til i dag at præmiere specialisterne. Det sker helt generelt i det danske erhvervsliv – ikke bare i byggebranchen. Det er nødvendigt at specialisere sig, hvis man ikke vil være en gennemsnitsspiller. Og det vil JCN ikke. Vi vil være blandt de bedste i klassen til det, vi laver, siger han.

Nyt navn – nyt fokus
JCN har oplevet, at succesraten på boligopgaverne har været markant højere, siden virksomheden begyndte at specialisere sig på området.

- Vi har opbygget nogle stærke kompetencer på området, som gør, at vi gør tingene klogere og dermed meget konkurrencedygtigt, når det kommer til boliger. Vi ved, hvad tingene må koste og har gode samarbejdsaftaler opbygget over lang tid. Det er svært for generalisterne at hamle op med, siger Flemming V. T. Rasmussen, der mener, at JCN Bolig sagtens kan matche konkurrenterne; både de helt store byggekoncerner og de små byggefirmaer.

- Vores omkostningsniveau, organisering og setup betyder, at vi har en berettelse i markedet. I forhold til opgaver på 10-100 mio. kroner har vi en virkelig god plads. Og der er ikke ret mange specialister i den kategori, siger han.

Øget omsætning
Med den nuværende succes in mente forventer JCN stigende omsætning. Virksomheden har netop nu ordrer inde for 350 mio. kr., men der bliver ikke tale om vækst for enhver pris, understreger Flemming V.T. Rasmussen.

- Skal vi fortsat opretholde den troværdig, vi er kendt for, skal vi ikke vækste med mere ned 15-20 procent om året. Efter 70 år, hvor vi har sat en ære i at kunne det hele, er det et kæmpe skridt at fokusere på boliger Men resultaterne siger entydigt, at vi gør det rigtige. Så kræver det ikke så meget mod, siger han.

JCN Bolig markerer det nye navn med en reception i Aarhus tirsdag den 26. november klokken 14.00-17.00.
Læs mere om: JCN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078