23948sdkhjf

Stærk profil til Aalborg Portland

Aalborg Portland Nordisk Cement har ansat Michael Lundgaard Thomsen som managing director.
Michael Lundgaard Thomsen, 49, er tiltrådt som managing director for Nordisk Cement hos Aalborg Portland. Han har siden 2003 været beskæftiget i Siemens Flow Instruments; i perioden 2003-2006 som global operations manager og frem til i år som administrerende direktør.

- Jeg ser meget frem til min nye position. Aalborg Portland Nordic Cement er en bredt anerkendt virksomhed med klare værdier i sin forretning som jeg håber, jeg kan være med til at bære videre, siger Michael Lundgaard Thomsen. Han afløser Keld Pedersen, som fratrådte tidligere på året på grund af sygdom.

Paolo Zugaro, CEO for Aalborg Portland Nordic & Baltic, glæder sig over, at det er lykkedes at finde en profil lang og bred erfaring som topleder til at overtage den vigtige nøgleposition i virksomheden.

- Det er et vigtigt tidspunkt, at Michael tiltræder hos os. Vi har netop udarbejdet vores forretningsplan for de kommende tre år, og vi har høje mål på alle vores forretningsområder. Jeg er sikker på, at Michaels erfaring og kompetencer kan være med til at udvikle og yderligere styrke vores indsats i de kommende år, siger han.

Michael Lundgaard Thomsen er uddannet ingeniør og har desuden en HD i organisation og en Executive MBA. Foruden ansættelsen i Siemens Flow Instruments har han erfaring fra stillinger som director of production i Sauer-Danfoss, factory manager i Linak og supply chain manager i Danfoss Fluid Power.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094