23948sdkhjf

Rådgivende ingeniører indgår samarbejde med energiselskab

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og energiselskabet NRGi skal arbejde sammen om at fremme energibesparelser i Danmark.
Samarbejde er afgørende, hvis samfundets voksende krav til energi- og CO2 besparelser skal opnås. Et stort skridt på vejen er sikret med en ny samarbejdsaftale om energibesparelser mellem FRI og NRGi.

Målet er at fremme energispareindsatsen ved blandt andet energiprojekter i industrien og energirenovering af bygninger. Det skriver de i en fælles pressemeddelelse.

- FRI har gennem vores mange medlemsvirksomheder en tæt kontakt til de mange energiprojekter, som skyder op rundt om i Danmark. Vi ved hvilke løsninger der efterspørges og som virker, og FRI-virksomhederne bidrager på den måde til at designe de løsninger, der bedst matcher kundernes behov, uanset om det er en boligforening, en offentlig myndighed eller en industrivirksomhed. Derfor kan NRGi drage nytte af vores medlemmer som bindeled til kunderne, og FRI’s medlemmer kan give kunderne mere attraktive tilbud, fordi de kan indregne et tilskud fra NRGi i den samlede investering, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

Henrik Garver er sikker på, at samarbejdet vil give både flere arbejdspladser og flere energibesparelser. Kunderne er der allerede, og markedet er i vækst. Den nye samarbejdsaftale sikrer endnu bedre økonomiske muligheder for kunden.

I praksis beregnes besparelsen før et energirenoveringsprojekt påbegyndes og kunden hjælpes derefter med at hente et tilskud hjem hos energiselskabet.

- Aftalen med FRI er afgørende for vores arbejde for realisering af energibesparelser. Aftalen vil gøre det langt lettere for både os og FRI’s medlemmer at synliggøre og viderekommunikere de forskellige tilskudsmuligheder, hvilket i sidste ende vil biddrage positivt til energispareindsatsen, siger Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi.

Samarbejdsaftalen har virkning fra 1. november 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079