PH Byg på stor skoleopgave
På Paradisbakkeskolen i Nexø er PH Byg fra Hasle netop gået i gang med den største tagrenovation i firmaets historie.
- Vi skal udskifte ca. 3.000 kvadratmeter tag på Paradisbakkeskolen i Nexø over de næste par måneder. Vi glæder os over at Bornholms Regionskommune og Steenbergs Tegnestue har vist os tillid, ved at lade os byde på arbejderne. Nu glæder vi os til at de kan samle spandene sammen og ikke længere få vand ind, skriver Peter Hjorth Hansen ifølge mediet.
Opgaven på Paradisbakkeskolen udføres i samarbejde med Steenbergs Tegnestue og Bornholms Regionskommune.