23948sdkhjf

Entreprenør fundet til opførelsen af ny storkøbenhavnsk multihal

Der er nu fundet en totalentreprenør til opførelsen af en ny multihal i Albertslund

Det bliver Gråkjær, der skal stå for opførelsen af en ny multihal til Next Vestskoven Gymnasium i Albertslund.

Den nye hal skal understøtte gymnasiets idrætsundervisning og dets rolle som Team Danmark Uddannelsespartner.

- Som erfaren aktør har vi gennem årene opbygget stærke kompetencer inden for idræts- og uddannelsesbyggeri og specialiseret os i at levere gennemtænkte totalentrepriseløsninger til netop denne type projekter, siger adm. direktør hos Gråkjær, Henrik Bastrup Skaarup, i en pressemeddelelse.

Har arenaerfaring

Multihallen vil indeholde faciliteter til flere idrætsgrene samt en tilhørende sidebygning i to etager med foyer, omklædningsrum og idrætslokaler. Byggeriet forventes at starte i juni 2025 og stå færdigt i efteråret 2026.

- Med den nye multihal kan vi skabe gode rammer for elevernes idrætsundervisning og samtidig give Albertslund Kommunes idrætsforeninger mulighed for at benytte faciliteterne, siger Christian Staack, ressource- og projektstyringsdirektør på Next, i samme pressemeddelelse.

Gråkjær har erfaring med lignende projekter og har tidligere stået bag idrætsbyggerier som Guldboxen i Nykøbing Falster og Arena Svendborg.

Ifølge Projektagenten, Building Supplys søsterportal til overvågning af udbud og projekter, blev totalentreprisen udbudt som indbudt licitation tilbage i november 2024.

På den nuværende grund, hvor multihallen skal placeres, ligger i dag en daginstitution. Den bliver revet ned for at gøre plads til multihallen.

Stokvad Rådgivende Ingeniører er ingeniører på projektet, mens IC Arkitekter er arkitekter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063