23948sdkhjf

Jysk hotel får grønt lys til udvidelse

Arnbjerg Pavillonen, der både huser restaurant og hotel, har fået grønt lyst af kommunen til at udvide, så værelseskapaciteten næsten fordobles

Varde Kommune har givet dispensation til lokalplanen, som muliggør en udvidelse af Arnbjerg Pavillonen med 20 ekstra værelser.

Plan- og Teknikudvalget i Varde Kommune har givet grønt lys til, at Arnbjerg Pavillonen kan udvide deres hotelkapacitet med yderligere 20 værelser.

Det fremgår af Projektagenten, Building Supplys søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Hotellet, som i forvejen rummer 30 værelser, forventer at kunne påbegynde byggeriet den 1. marts næste år, hvis byggetilladelsen godkendes inden. Byggeperioden anslås til at vare syv måneder.

Udvidelsen opføres med betonelementer og en facade af termobehandlet træ. Taget vil blive et varmt tag med tagpap og solceller. I de nye værelser vil gulvene bestå af klinker på toiletterne samt en blanding af tæpper og parket i opholdsarealerne.

Det er endnu ikke afgjort, om parketgulvene vil blive lagt som svømmende gulve eller ej, da det er op til totalentreprenøren at beslutte.

Rådgivningen varetages internt af bygherren, og oplysninger om budgettet ønskes ikke delt. Totalentreprenør på projektet er LM Huse, mens bygherren er PL Hotels Esbjerg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062