23948sdkhjf

Søger entreprenører til 11 fagentrepriser på sjællandsk boligprojekt

Til et større byggeprojekt i Nordsjælland udbyder 3G Entreprise som delegeret ordregiver og totalentreprenør 11 forskellige delentrepriser

11 fagentrepriser.

Det er så mange fagentrepriser og leverancer, som 3G Entreprise som delegeret ordregiver og totalentreprenør for nylig har udbudt.

Det fremgår af Projektagenten, Building Supplys søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Det drejer sig om Kregmehusene, et omfattende byggeprojekt beliggende ved Kregme i Halsnæs Kommune på Nordsjælland, som nu er på udbudsmarkedet for den almene del af projektet.

Med i alt 193 rækkehuse og lejligheder samt fire fælleshuse dækker projektet et samlet areal på 16.521 kvm.

Byggesagen er delt op i en privat og en almen del, hvoraf den private del inkluderer 89 rækkehuse og en enhed i et af fælleshusene, mens den almene del omfatter 101 rækkehuse, et fælleshus samt en enhed i det store fælleshus. Det er til den almene del, der nu søges entreprenører til.

Mens 3G Entreprise er delegeret bygherre, er det boligselskabet Bo-Vita, der står bag opførelsen af Kregmehusene.

Der forventes kontraktindgåelse med de vindende entreprenører i perioden 17. februar til 24. marts 2025.

De 11 delentrepriser

Her er et overblik over de 11 delentrepriser. Vil du videre mere om de enkelte delprojekter, kan du læse mere på Projektagenten.

  1. Jord, beton og kloak
  2. Letbeton og betonelementer
  3. Tømrer
  4. Snedker
  5. Maler
  6. Smed
  7. Murer
  8. El
  9. VVS
  10. Ventilation
  11. Anlægsgartner

Kilde: Projektagenten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083