23948sdkhjf

90 millioner haves: Håndværkere til restaurering af fredede bygninger søges

Restaurering af 60-80 fredede og bevaringsværdige bygninger i Augustenborg kommer nu i udbud. Arbejderne fordeles over fem år

Der er brug for mange dygtige hænder til at restaurere de historiske bygninger i Hertugbyen i Augustenborg. 

Nu har håndværkere med restaureringserfaring mulighed for at få del i projekter på 60-80 af de bevaringsværdige og fredede bygninger, meddeler Hertugbyens Restaureringspulje, som står for udbuddet af restaureringerne.

Til restaureringsopgaven er der et budget på cirka 90 mio. kr. til opgaverne i perioden 2025-2028.

Allerede nu har 25 bygningsejere tilmeldt sig projektet, og projektchef i Hertugernes Augustenborg, Lillian Kristensen, erklærer sig meget tilfreds med interessen, selv inden byggeriet er igangsat.

Men først skal opgaverne fordeles. 

Op til 20 byggeprojekter årligt

De første projekter er under projektering, og de første 12-14 opgaver forventes udbudt i januar-februar 2024 med byggestart i det tidlige forår.

Hertugbyens Restaureringspulje forventer at udvælge cirka 15-20 håndværkervirksomheder, hvoraf to-tre vil blive inviteret til at afgive underhåndsbud på hvert af de enkelte projekter. 

Der planlægges op til 20 byggeprojekter årligt i området med udbud i vinter og det tidlige forår samt udførelse i sommerhalvåret.

Der er stort fokus på genbrug ved at genanvende materialer på tværs af projektet, eksempelvis tagsten til reparation og videreformidling af overskydende genbrugsegnede materialer. Desuden vil der blive anvendt genbrugsmaterialer fra andre byggerier.

Hertugernes Augustenborg

  • I Augustenborg findes en komplet Hertugby bygget omkring Augustenborg Slot af hertugen til sit hof omkring år 1765.
  • Området vurders at have stor kulturhistorisk værdi, idet der i tilknytning til slottet - udover slot, slotskirke, palæer, park også er en slotsby fuld af barokhuse bygget til hoffets stab - tæt forbundet til slottet der historisk og stilmæssig. 
  • Hertugbyen Augustenborg er mulig kandidat til at blive nomineret som Unesco-verdensarv.
  • Tidens ælde, slid og tidligere tiders ombygninger har i forskelligt omfang bragt nogle af bygningerne væk fra deres oprindelige stil og udtryk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078