23948sdkhjf

Træleverandør: - Vi skal skubbe til normerne i byggeriet

Træ er så småt begyndt at vinde indpas i byggeriet ved renoveringer og bevaring, men også i opførelsen af nye huse og større ejendomme

Stigende krav til dokumentation af klimaemissioner i byggeriet og et øget fokus på at renovere i stedet for at rive ned skubber til efterspørgslen af biobaserede lavemissionsmaterialer, når der skal bygges.

Træleverandøren Keflico oplever, at særligt træ til facader vinder indpas hos arkitekter, bygherrer og private, når der skal bygges om eller bygges nyt. Men også til store byggeprojekter som eksempelvis det nye Maritimt Center i Esbjerg og fremtidens rasteplads Recharge City ved Horsens.

- Vi mærker, at facadebeklædning i træ trender og spiller en stadig større rolle i samtalen. Og det er lige fra nybyggeri og renoveringer til de større byggeprojekter. Vi er overbeviste om, at trenden er kommet for at blive, for der er næsten uendelige muligheder med træ, udtaler Dan Hornbøl Andersen, produktchef ved Keflico, i en pressemeddelelse. 

Nysgerrigheden til trods udgør træ dog stadig alene 11 procent af materialerne i byggeriet.

Byggeriet skal vænne sig til træ 

Ifølge træleverandøren er det i høj grad politisk vilje, viden og byggetraditioner, der bremser udbredelsen af materialet.

- Vores oplevelse er, at det kommer bag på de fleste, hvor nemt det for eksempel er at montere en facade i træ og samtidig leve op til gældende krav i byggeriet. Træ er perfekt uperfekt. Selvom det er et af verdens ældste byggematerialer, så er det samtidig også ét af de mest moderne og teknologiske materialer, vi har. Træ kan som intet andet materiale lagre kulstof fra atmosfæren lige så længe, at træet er i en form for anvendelse. Og det kan være længe. Se selv gamle bindingsværkshuse, udtaler Dan Hornbøl Andersen.

Selvom man har bygget med træ i mange år, så skal vi den dag i dag stadig vænne os til at bruge materialet og applikere det i de moderne byggestile. Både i privaten, men også i de større byggeprojekter.

- Vi tror på, at træets æra er kommet, men det kræver viden, erfaring samt inspiration, og at vi skubber en smule til normerne, når vi skal bygge eller ombygge, for at træ kommer til at spille en lige så stor rolle som andre byggematerialer, eksempelvis mursten og beton, Dan Hornbøl Andersen.

Bygherreforeningen oplever også en stigende interesse blandt medlemmerne for at anvende træ i deres projekter. Det skrev Licitationen om tidligere på måneden

Større fokus på branchens klimarolle

Ifølge en rapport fra Rambøll til World Green Building Council står byggeriet for næsten 40 pct. af den samlede globale CO2-udledning årligt. 28 pct. af den udledning stammer fra bygningsdriften, for eksempel energiforbrug til varme, køling og lys.

Nærmest overset er det ifølge Keflico, at de resterende 11 procent kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer, og alene i Danmark udgør materialer i nybyggeri op mod 80 pct. af klimaaftrykket i bygningens levetid.

Der er interesse og momentum for at bygge mere bæredygtigt, hvorfor der ifølge træleverandøren skyller en bølge af innovation og forandringslyst ind over branchen lige nu. 

Reduction Roadmap-initiativet, som over 600 forskellige interessenter i byggeriet nu har underskrevet, er et eksempel, der understøtter tendensen mod at bygge med større ansvarlighed. 

Kort om Reduction Roadmap 2.0

Reduction Roadmap er udviklet af Effekt, Cebra og Moe/Artelia i et tværfagligt samarbejde med forskere og NGO’er i dansk byggeri.

Den tværfaglige arbejdsgruppe har primært bestået af Emil Vindnæs (Effekt), Martin Møller Vilhelmsen (Cebra), Steffen E. Maagaard (Artelia), Rasmus Søgaard (Artelia), Jeppe Bennett Krabbe (Effekt), Kasper Reimer (Effekt), Sinus Lynge (Effekt), Mikkel Schlesinger (Cebra), og Dani Hill (Effekt).

I korte træk viser Reduction Roadmap 2.0, at hvis vi skal overholde Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad i 2030, så skal det danske LCA-krav sænkes til et gennemsnit på 5,8 CO2E/kvm/år.

Unik mulighed i norden

Dermed skubber branchen til en tendens og innoverer ved at vælge andre materialer end de gængse - i hvert fald i dansk kontekst - som eksempelvis træ, men også ålegræs og mycelium.

- Her i Norden har vi en unik mulighed for at vise vejen for en bæredygtig byggebranche til resten af verden, for vi har den viden, der skal til. Kigger vi eksempelvis nordpå til vores svenske og norske naboer, så er træet meget anvendt i byggeriet. De skalerbare, langtidsholdbare og dokumenterede løsninger er på markedet, og der er ingen tvivl om, at det får større og større betydning for byggeriet, udtaler Dan Hornbøl Andersen.

I henhold til de skærpede krav i Bygningsreglementet BR18 skal klimapåvirkning ved de materialer, der bruges i et byggeri kunne dokumenteres via eksempelvis EPD’er og LCA’er.

Det stiller krav til alle led i byggebranchen om at udvikle, tilvejebringe og gøre dokumentationen tilgængelig. I Keflico har man i de senere år brugt ressourcer på at frembringe netop denne dokumentation på deres produkter.

Desuden har træleverandøren erkendt, at det kræver lidt ekstra at ændre byggenormer og traditioner og har derfor udviklet et videns- og inspirationsunivers, som visualiserer produkter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096