23948sdkhjf

Kaizen-event på centrallageret hos Solar Danmark

Solar Danmark har været på en leanrejse i over fem år med konstant fokus på at forbedre vores service og performance over for kunderne.
- Det var en fornøjelse at følge et kaizen-event fra sidelinjen og ved selvsyn se det store og smittende engagement, der var blandt alle deltagerne. Resultaterne bekræfter, at der på kort tid og med ganske små investeringer og en kreativ nytænkning af eksisterende arbejdsgange kan skabes bemærkelsesværdige resultater - både til gavn for kunder, medarbejdere og Solar. Jeg ser frem til, at vi i Solar får igangsat lignede kaizen-events i resten af forretningen, så vi får indfriet endnu mere potentiale.

Sådan siger Jacob Horn, leanmanager hos Solar Danmark, om virksomhedens arbejde med kaizen-events fra leanfilosofiens værktøjskasse.

Han beskriver virksomhedens proces og arbejde med lean således:

”Solar Danmark har været på en Lean-rejse i over 5 år. Under denne rejse har der været konstant fokus på at forbedre vores service og performance over for vores kunder. Et af de bærende elementer i denne rejse er de løbende forbedringer, hvor man nu i Solar har valgt at tage kaizen-event i brug for at jagte yderligere optimeringsmuligheder.

Vi fokuserer på at optimere processer og fortsat skabe resultater i vores processer og afdelinger med fokus på leverandører og kunder.

Målsætningen eller formålet er at opnå en kaizen-kultur med synlig ledelse, involvering af medarbejdere og kolleger, kompetenceopbygning, bedre implementering, forankring og fastholdelse af processer. Kort og godt at bidrage positivt til den eksisterende leankultur ud fra den betragtning, at skaber man i fællesskab resultaterne, kommer begejstringen og kreativiteten også. Forandringer kan også være sjove for alle.

Vores kaizen-event kører typisk over 5 dage afhængig af problemet. Her skaber vi nogle rammer og en atmosfære, der gør det muligt at kreere en masse nye ideer. Kaizen-grupperne sammensættes med deltagere fra forskellige afdelinger/områder, således at næsten alle udfordringer kan løses med det samme.

Agendaen for vores kaizen-events er opbygget med daglige ”brush up/wrap up”, en lille andel teori og stor fokus på gemba, spild og efterfølgende brainstorming. Nedenstående er et eksempel på en agenda.

• Mandag: Introduktion til kaizen og processen, gemba på processen og afprøvning af processen afsluttende med brainstorming fra dagens indtryk.
• Tirsdag: Teorien VSM efterfulgt af gemba, afprøvning af ideer og brainstorming.
• Onsdag: Gennemgang af A3-handlingsplaner, gemba, afprøve forbedringer, brainstorm og prioritering af løsninger.
• Torsdag: Implementering af handlingsplaner, test og udarbejdelse af actionplan.
• Fredag: Gemba på nye processer og færdiggørelse af præsentation af resultatet.

Typisk forløb for vores event er som følger:

Først pointerer ledelsen vigtigheden af begivenheden.
Derefter går man i gang med udgangspunkt i agendaen. Efter gemba og introduktion til processen er næste punkt brainstorming.

Implementeringen foregår på den måde, at man fordeler opgaverne blandt deltagerne under hensyntagen til deres kompetencer, lige fra opsætning af hylder, planlægning, information og deltagelse i tavlemøder i involverede afdelinger osv.

Fredag forberedes præsentationen indeholdende data og resultater, inklusiv arbejdsmiljømæssige forbedringer og nye ændrede muligheder for næste led i processen.

Fakta: Kaizen-event hos Solar
”En beskrevet problemstilling og tidsbegrænset workshop hvor en selvstyrende gruppe arbejder effektivt med løbende forbedringer af processer gennem kreativitet, refleksion samt indsamling og analyse af data”.

Artiklen er en del af temaet Lean.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109