Klumme: Arkitektvirksomheder og OPP
OPP er kommet for at blive, og derfor bør arkitektbranchen sætte fokus på, hvordan de nye udfordringer håndteres, mener Christian Lerche, direktør, Danske Arkitektvirksomheder.
Christian Lerche, direktør, Danske Arkitektvirksomheder. (Foto: Carsten Ingemann).
Uanstændigt lave vederlag er desværre et velkendt problem, men i denne sag gik vi ikke til bygherren, selvom vederlaget var helt symbolsk. Efter vores vurdering er der nemlig ikke nogen relation mellem arkitekten og den offentlige bygherre i dette OPP-projekt. Men sagen illustrerer nogle typiske aspekter ved OPP-projekter som arkitektvirksomheder bør holde sig for øje.
Honorar er en sag mellem arkitekt og entreprenør
OPP-konsortier har ofte en stærk finansiel institution og en stor entreprenør som drivende kræfter. Det er dem, der deltager i konkurrencen, får vederlaget og vinder kontrakten. En arkitektvirksomhed som leverer materiale til brug i en OPP-konkurrence bør sørge for at sætte en pris på sine ydelser som modsvarer ydelsernes værdi for det samlede OPP-konsortium.
En pris som aftales mellem arkitektvirksomheden og OPP-konsortiet, en aftale som er bygherren uvedkommende. Det svarer i øvrigt ganske til den traditionelle totalentreprise, hvor arkitektvirksomheden også må aftale sin betaling direkte med entreprenøren.
Der er ingen grund til, at arkitekten ikke skulle have et højere honorar for sit forslag til entreprenøren end entreprenøren opnår i vederlag for det samlede konkurrenceforslag. Ville OPP-konsortiet eller totalentreprenøren have en jordisk chance for at vinde opgaven uden en god arkitektonisk løsning? Næppe.
Mulighederne skal udnyttes
OPP er uden tvivl kommet for at blive. Der er et generelt politisk ønske om større privat ansvar i offentlige bygge- og anlægsprojekter. OPP medfører et større privat ansvar end ved et almindeligt byggeprojekt, fordi OPP-aktøren også skal stå for driften af bygningen eller anlægget i en lang periode efter opførelsen. Det skærper OPP-aktørens interesse i at opføre et byggeri af god kvalitet med skarp fokus på de fremtidige drifts- og vedligeholdelses-omkostninger efter solide totaløkonomiske principper.
Sammenhængende totaløkonomi og høj kvalitet er netop hvad arkitektvirksomhederne kan levere. Vi kan derfor som branche ikke være mod denne udvikling. Men – og der er selvfølgelig et men – udviklingen rummer også udfordringer for arkitektbranchen. Branchen har fx generelt sat det nære forhold til bygherren højt. Det bliver unægtelig sat under pres, når opgaven bliver at levere bestemte arkitektydelser til en stor entreprenør.
Vi må som branche diskutere, hvordan vi håndterer denne udvikling og udnytter dens muligheder. I udlandet er der blandede erfaringer med OPP. Vi skal følge udviklingen og høste de mulige erfaringer. På samfundsplan er OPP for tiden inde i varmen, men jeg kan sagtens forestille mig, at vinden vender. Fx ved at det viser sig, at de færdige OPP-projekter på godt og ondt bliver almindelige handelsvarer mellem finansielle virksomheder – eller når den toneangivende entreprenør eventuelt går konkurs og ikke kan leve op til sine langsigtede forpligtelser.
