23948sdkhjf

Nedrivning af gammelt kræmmermarked i fuld gang

I 33 år dannede hallerne på Lysholm Allé ramme om kendt kræmmermarked. Nu bliver de revet ned

Slut med tekander, covers til mobiltelefoner, tøj, havenisser og porcelæn. 

Det er over et år siden, at kræmmermarkedet Det Blå Marked i Haslev på Sjælland havde sin sidste åbningsdag. Nu er nedrivningen af bygningerne i fuld gang. 

Det skriver TV2 Øst, der også har talt med Inger Skøtt, den tidligere ejer af grunden. 

Hallerne på Lysholm Allé i Haslev har ellers de seneste 33 år lagt jord til stribevis af loppefund, og blandt kræmmerne var de 10.000 kvm. store bygninger også et fællesskab, fortæller Inger Skøtt til TV2 Øst. 

Bygger nye lejeboliger

Selvom kræmmermarkedet måtte dreje nøglen om efter nogle svære corona-år, er der ingen fare for, at fælleskabet forgår. På grunden skal der nemlig bygges 154 nye lejeboliger, og dét er Inger Skøtt glad for: 

- Nu hvor jeg ikke længere kan få folk til at komme til Haslev på grund af kræmmermarkedet, kan jeg forhåbentlig se nye komme til byen for at bo i boligerne, siger hun til TV2 Øst. 

1927 Estate bygger 154 nye rækkehuse og gårdhavehuse på grunden. I det nye boligområde, der skal hedde Lysholm Have,  vil der blive bygget et torv med navnet Den Blå Plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111