23948sdkhjf

Byggeriet er skudt i gang: Nu får sygehus nye rammer

Første spadestik er taget til et nyt neonatalafsnit i Kolding

Spaden er sat i jorden til byggeriet af en ny bygning til neonatalafsnittet på Sygehus Lillebælt i Kolding. 

Neonatal-, barsels-, og fødeafsnittet på Kolding Sygehus har i dag til huse i en af sygehusets ældste bygninger, som er opført i 1975. 

- Spadestikket markerer noget af en milepæl. Opførelsen af neonatal-bygningen er kun startskuddet til modernisering af fødetilbuddet i Kolding. Når den er i drift, skal den eksisterende afdeling for fødende moderniseres, så hele familieafsnittet kommer til at leve op til Region Syddanmarks målsætning om at få udvidet kapaciteten og skabt moderne og tidssvarende fødemiljøer, siger Karsten Uno Petersen (S) i en pressemeddelelse. 

I rollen som formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling var han med til at tage første spadestik på neonatalafsnittet. 

Det samme var regionsrådsformand Bo Libergren (V), der ser frem til, at de for tidligt fødte og deres familier kan tilbydes nye og forbedrede omgivelser:

- Det nye byggeri kommer ikke bare til at være en moderne og tidssvarende ramme om behandlingen. Det kommer også til et understøtte familiedannelsen og gode patientforløb. Det har stor betydning for en familie, som lige har fået et nyt lille barn, at hele familien kan være samlet i tiden efter fødslen, og det er derfor en glæde, at vi nu kommer til at kunne tilbyde nogle mere optimale rammer, siger han.

Den nye bygning kommer til at rumme 16 sengestuer med eget badeværelse, som indrettes til børnefamilier, foruden tre intensivstuer med eget forældrerum og badeværelse, som også indrettes til børnefamilier.

Regionsrådet godkendte 28. november 2022 byggeprogrammet for etablering af det nye familieområde på Sygehus Lillebælt i Kolding og frigav samtidig en anlægsbevilling på 59,5 mio. kr. 

Forinden havde regionsrådet i november 2021 godkendt idéoplæg og frigivet en anlægsbevilling på 9,75 mio. kr. til rådgivning og projektering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078