23948sdkhjf

Ny mand i front for 36 håndværkerbutikker

I rollen som salgsdirektør får Peter von der Hude ansvaret for grossisten Saniståls kæde af håndværkerbutikker

Sanistål har indledt året med ansættelsen af Peter von der Hude som ny salgsdirektør. I en pressemeddelelse oplyser grossistvirksomheden, at man dermed har sikret sig en garvet profil, der har trådt sine karrieresko i butiksverdenen, og som nu får ansvaret får den videre udvikling af kædens 36 butikker.

På det sociale medie Linkedin har Peter von der Hude selv løftet sløret for sit nye job. Her fortæller den nye salgsdirektør, at han er både stolt og glad over den tillid, Sanistål med ansættelsen har vist ham.

“En tillid, som jeg vil gengælde med gåpåmod, energi og et stort engagement. Sanistål er på en spændende rejse, og jeg tæller ned til 2. januar, hvor jeg kan indløse billetten, spænde sikkerhedsselen og være med til at påvirke rejsen,” skriver den nye salgsdirektør, der ser stort potentiale i grossistens butiksnet.

“Jeg kommer til at arbejde målrettet og med en stor energi, et smittende humør og en stor tro på, at vi sammen skaber morgendagens butiksoplevelser for kunderne. Jeg tror på, at de fysiske butikker og et stærkt digitalt samarbejde på tværs, sammen er en vigtig brobygning for fremtidens butiksoplevelse og måden at handle på,” lyder det.

Flagskibe og nye koncepter

I sin nye stilling skal Peter von der Hude styre håndværkerbutikkerne sikkert videre ad den vej, der blev lagt, da Sanistål sidste år blev overtaget af Ahlsell-koncernen, der har mere end 300 håndværkerbutikker i Norden.

Den nye direktør for butikkerne i Danmark skal blandt andet stå i spidsen for at få udbredt Ahlsells butikskoncept og få etableret flagskibsbutikker i de største byer i landet, ligesom der i 2024 venter lanceringen af et nyt 24/7-koncept.

Herudover skal Peter von der Hude ifølge Sanistål sætte sin solide brancheerfaring og store viden om markedet og kunderne i spil i forhold til at få løftet og udviklet butiksoplevelsen, blandt andet ved at udvide sortimentet, tilbyde nye attraktive private labels og skabe spændende butiksaktiviteter lokalt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109