23948sdkhjf

Efter 18 år i samme firma: Nu er han direktør

18 år i samme firma. 

Det er, hvad Thomas Madsen har præsteret - og det har bragt ham på en rejse fra sælger til direktør. 

I 2005 startede han i Bygma Bindslev i Nordjylland som sælger. Herefter avancerede han i graderne og blev siden både salgschef og salgsdirektør i Bygma Hjørring. 

Og ved 2024's begyndelse har han så taget det næste skridt op ad rangstigen med udnævnelsen som ny direktør i Bygma Sæby. 

- Jeg kommer til Bygma Sæby med en meget stor ydmyghed. Forretningen er i forvejen ekstremt veldrevet på grund af de dygtige medarbejdere. Vi går ind i en spændende tid for os og området, hvor jeg er sikker på, at vi sammen kan løse kundernes udfordringer og imødekomme deres ønsker, udtaler Thomas Madsen. 

For Thomas Madsens overordnede, regionsdirektør Peter Schepler, er der også tilfredshed med den nye direktør. 

- Vi blev meget glade, da Thomas takkede ja til stillingen som direktør i Bygma Sæby. Thomas er et rigtig godt eksempel på, at vi kan rekruttere internt i Bygma. Jeg er helt sikker på, Thomas kan løfte opgaven på allerbedste vis, udtaler Peter Schepler. 

Thomas Madsen havde officielt første arbejdsdag i sin nye direktørstilling 1. januar. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: byggemarkeder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.82