Ny rammer om bosted i Børkop
Bostedet Pomonahus har fået splinternye rammer for 5,6 mio. kr.
Ved indvielsen var der blandt andet taler ved arkitekt Peter John Andersen fra Arkihus og regionsrådsformand Carl Holst.
Pomonahuset, som nu ligger i Syrenparken i Børkop, er ikke et nyt tilbud – men et tilbud i nye rammer. Hidtil har Pomonahuset holdt til i en villa på Pomonavej i Vejle – deraf navnet. Det har kostet 5,6 mio. kroner at bygge det nye hus, hvor der er plads til fire beboere. I det nye Pomonahus får beboerne væsentligt større værelser, end de havde i Vejle. Værelserne er ca. 30 kvadratmeter og har eget bad og egen terrasse.
Pomonahuset er et døgnbemandet socialpsykiatrisk bosted under Region Syddanmark for unge voksne med svære spiseforstyrrelser.