23948sdkhjf

Hvor bevæger det danske ejendomsmarked sig hen?

Flere hundrede aktører fra ejendomsbranchen var i sidste uge samlet til konference i København for at blive klogere på, hvordan markedet vil udvikle sig i de kommende år.
- Vi har været igennem nogle grimme år, hvor mange har fået skrammer. Vi får ikke årene fra 2006 og 2007 tilbage, men det bliver i hvert fald bedre, end det er nu.

Sådan lød vurderingen fra Jesper Damborg, adm. direktør i Saxo Properties, da han onsdag i sidste uge var blandt oplægsholderne i et tæt pakket konferencelokale under Byens Ejendommes nye messe for erhvervsejendomme; Copenhagen Property Summit – eller COPSUM – som blev afholdt den 29. og 30. maj på Docken i Københavns Nordhavn.

Her blev København, Aarhus, Trekantsområdet og Aalborg spået som de største vindere på ejendomsmarkedet frem mod 2020. Udviklingen vil fortsat bære præg af den kraftige urbanisering, som har medført kraftig befolkningstilvækst i først og fremmest København og Aarhus de senere år.

- Gode ejendomme kan fortsat handles og finansieres, mens lejemål på mindre attraktive beliggenheder uden for byerne har det svært. Jeg vil ikke sige, at man ikke skal investere uden for de store byer. Men man skal ikke investere med henblik på afkast. Det skal være af andre årsager, sagde Jesper Damborg.

Seriøse kontakter
COPSUM, der af arrangøren Byens Ejendom er lanceret som "Nordens største ejendomsmøde i nyere tid", bød i løbet af to dage på 13 konferencer om alt fra megatrends i ejendomsbranchen og udviklingen i detailhandlen til grøn arkitektur og sygehusbyggerier. Sideløbende med konferenceprogrammet havde de besøgende rigeligt med tid til at networke og gå på opdagelse blandt messens udstillerstande, hvor godt 20 virksomheder var på plads for at demonstrere ydelser og produkter.

Blandt udstillerne var arkitektfirmaet Polyform, som i anledning af COPSUM havde rykket sit modelværksted ud i den kommende bydel ved Øresund for at give præsentere både tidligere og igangværende projekter. Sammen med Cobe, Sleth og Rambøll har Polyform stået for arbejdet med lokalplanen for hele Nordhavn-området, og tegnestuen er aktuelt i gang med at tegne 6.000 m² boliger i Århusgadekvarteret, der er første etape iudviklingen af Nordhavnen.

Blandt udstillerne fandt man også arkitektfirmaet Krydsrum, Rönby.dk og Ecolab, der var taget på COPSUM for at promovere deres fælles rådgivningskonsortium; Energi+, der har specialiseret sig i at udvikle løsninger til energi-, indeklima- og rumoptimering i etageejendomme – særligt ejendomme fra før 1960’erne.

- Vi har arbejdet sammen om en række udviklingsprojekter gennem nogle år og er nu i gang med at kommercialisere det nicheområde, som vi har opbygget i krydsfeltet mellem arkitektur og energirenovering. Vi har haft et par gode dage med seriøse samtaler, og vi forventer, at noget af det ender ud i helt konkrete opgaver og problemstillinger, fortalte Jørgen Lange, partner i ingeniørfirmaet Ecolab, da Building Supply lagde vejen forbi torsdag eftermiddag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156