23948sdkhjf

Entreprenør valgt til 108 boliger og sundhedshus

Det bliver MT Højgaard, der skal bygge det nye Albertslund Centrum til ca. 350 mio. kr.
De næste to år skal MT Højgaard opføre plejecenter og sundhedshus i Albertslund Centrum. Byggeriet omfatter også et nyt, stort Kvickly-supermarked og en parkeringskælder.

I projektet, der koster 350 mio. kr., er der lagt vægt på bæredygtighed. Albertslund Kommune ønsker således at opføre byggeriet, så det lever op til energikravene i 2015-bygningsreglementet. Plejecenteret omfatter i alt 108 boliger, mens det 3.600 kvadratmeter store sundhedshus blandt andet kommer til at rumme genoptræning, sygeplejeklinikker, omsorgstandpleje, praktiserende læger og en café.

- Vi har gennem flere måneder arbejdet tæt sammen med Albertslund Kommune, og i fællesskab har vi fundet nogle gode løsninger for Albertslund Centrum. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med kommunen, og Albertslunds borgere kan se frem til et moderne og velfungerende byggeri, siger Torben Biilmann, adm. koncerndirektør i MT Højgaard.

Albertslund Centrum skal stå klar medio 2015, altså om godt to år. Udover MT Højgaard består det vindende team af JJW Arkitekter, SHL Arkitekter, Schønherr og MT Højgaard Design & Engineering.

Ordren har en værdi for MT Højgaard på ca. 350 mio. kr. fordelt over byggeperioden. Den giver dog ikke anledning til ændringer i de tidligere offentliggjorte forventninger for 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126