23948sdkhjf

Milliontilskud til stort anlægsprojekt i Esbjerg

Etableringen af en supercykelsti i Esbjerg modtager nu 8,3 mio. kr. som del af en aftale Folketinget netop har indgået.
I går d. 16. maj nåede regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten til enighed om en aftale om 172 mio. kr. til etablering af supercykelstier i landets fem største byer.

Midlerne fungerer som medfinansiering til kommunale supercykelstiprojekter. Således er der tale om statsligt tilskud på 50 procent til de kommunale supercykelstiprojekter.

Esbjerg modtager 8,3 mio. kr. til et supercykelstiprojekt, der består af en 6,5 km lang strækning mellem Esbjerg nord og centrum, herunder havnen og banegården. Ruten skaber sammenhæng mellem boligområder i den nordlige del og nord for Esbjerg, Campus og uddannelsesinstitutioner midt på ruten og arbejdspladser og banegården i centrum.

Projektet indeholder en cykeltunnel under en stærkt befærdet ringvej, en sikker krydsning af en fordelingsvej og cykelstier på en 600 m lang strækning på en af de overordnede veje i Esbjerg samt etablering af en højresvingsshunt. Herudover etableres en cykelvenlig gade i centrum, der giver cyklisterne en god forbindelse helt ind i hjertet af Esbjerg.

Midler til hele landet
Hovedstadsområdet modtager størstedelen af støttekronerne. Her er tilskudskronerne fordelt over følgende ni projekter: Allerødruten får 24,3 mio. kr., Farumrutens forlængelse 10 mio. kr, Ring 4-ruten 2,9 mio. kr., Ishøjruten 6,2 mio.kr., Frederikssundsruten 11,5 mio. kr., Indre Ringrute 25,5 mio. kr. Værløseruten tildeles 4,6 mio. kr. i tilskud, mens Helsingørruten får 3,1 mio. kr. og Københavnerruten 15,9 mio. kr.

Med aftalen fordeles der også 5,1 mio. kr. og 49,2 mio. kr. til Super cykelstier i henholdsvis Odense og Aarhus. I Aalborg modtager Cykelpendlerruten til Aalborg Østhavn 5,8 mio. kr.

Desuden støttes en ny færgehavn ved Ballen på østsiden af Samsø med 20 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11