23948sdkhjf

Eternit-redegørelse: Kommunen bør styrke tilsyn

Miljøstyrelsens redegørelse om eternitgrunden i Aalborg foreligger nu. Den peger på, at administrationen og tilsynet med byggearbejder på grunden kan forbedres på flere punkter.
Redegørelsen, som Miljøministeren har fået Miljøstyrelsen til at udarbejde, om myndighedernes håndtering af sagen om byggeri på den asbestforurenede grund i Aalborg, kaldet Eternitten, foreligger nu.

I redegørelsen peges på nogle punkter, hvor kommunen bør styrke sin administration og sit tilsyn. Blandt andet mangler der deklarationer for de steder, hvor der er nyttiggjort asbestforurenet jord, og der er behov for mere intensivt tilsyn med tilkørsel af asbestforurenet jord. Redegørelsen konkluderer også, at reglerne for håndtering af asbestforurenet jord er dækkende og tilstrækkelige.

Baggrunden for redegørelsen er, at beboere i området omkring eternitgrunden er bekymrede for, at der spredes asbeststøv, når der køres jord til et trappeanlæg, der er under opbygning og derfor modtager overskudsjord fra selve arealet og fra andre steder.

Redegørelsen kan læses på Miljøministeriets hjemmeside: mst.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094