23948sdkhjf

CG Jensen vokser markant

Entreprenøren øgede sin omsætning med hele 365 mio. kr. i 2012. Nu handler det om at skabe værdi og forbedre indtjeningen.
Efter nogle ’mellemår’ med omsætning på mellem 300 og 400 mio. kr. ramte CG Jensen i 2012 det niveau, hvor direktør Michael S. Larsen gerne vil være.

Entreprenørvirksomheden med afdelinger i Glostrup, Odense og Lystrup sluttede året med en omsætning på næsten 700 mio. kr., og det er mere end en fordobling i forhold til 2011.

- 2012 blev et år, hvor CG Jensen indfriede målene til fulde, og vi er meget tilfredse, siger direktøren i en kommentar til regnskabet.

Bundlinje frem for toplinje
Det er store opgaver som råhusentreprisen på Margretheholmen på Amager, vindmølleopgaver for Dong, støjafskærmning og broer for Vejdirektoratet og Banedanmak samt havneopgaver i blandt andet Thyborøn og Anholt, der baner vej for væksten.

Samtidig blev enkelte projekter, som var planlagt til udførelse i 2011, først igangsat ultimo 2011 og primo 2012. Derfor forventer Michael S. Larsen heller ikke en tilsvarende vækst i dette regnskabsår:

- I 2012 steg omsætningen meget kraftigt, men i de kommende år bliver væksten mere almindelig. Vi har mere fokus på bundlinje end på toplinje. Fokus er på at udnytte de kompetencer, vi har på en række kerneområder, hvor vi kan skabe værdi for kunden og hans byggeopgaver. Og ad den vej tjene nok penge til at konsolidere CG Jensen yderligere, fortsætter han.

Driftsresultatet udgør 13,8 mio. kr. i 2012 mod 6,9 mio. kr. året før, og overskudsgraden er dermed faldet en anelse – fra 2,1 procent til 2,0 procent. Resultatet efter skat lyder på 8,73 mio. kr. mod 0,88 mio. kr. året før.

I 2013 forventes en yderligere positiv udvikling i resultatet – ikke mindst på baggrund af at CG Jensen gik ind til året med en ordrebeholdning svarende til 10 måneders produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097