23948sdkhjf

Byggeriet skruer op for forventningerne

Regeringens vækstpakker skaber flere end 10.000 job i bygge- og anlægsbranchen, vurderer Dansk Byggeri i en netop opdateret konjunkturanalyse.
Med de nye politiske aftaler, herunder BoligJob-ordningen, renovering af almene boliger og investeringer på trafikområdet, kan bygge- og anlægsbranchen se frem til en øget produktionsværdi på 3 mia. kr. i 2013 og 6 mia. kr. i 2014.

Det vurderer Dansk Byggeri, som på den baggrund har justeret sin seneste konjunkturanalyse fra februar. De politiske initiativer ventes at medføre en øget beskæftigelse på 4.000 personer i 2013 og på 6.700 personer i 2014. Medregnes afledt beskæftigelse er der tale om i alt 15.300 stillinger over de to år, oplyser Dansk Byggeris seniorøkonom, Finn Bo Frandsen.

Han understreger, at dansk økonomi fortsat er præget af meget svag vækst, og slår fast, at hvis politikerne ikke havde grebet ind med vækstpakker, så ville beskæftigelsen have været faldet fra 2013 til 2014.

- Det står meget klart, at der fortsat ikke er tale om et konjunkturbåret opsving. Den øgede aktivitet kan alene tilskrives fremrykning af offentlige og almene investeringer, og så naturligvis den hurtigt virkende effekt på beskæftigelsen, som BoligJob-ordningen medfører, siger Finn Bo Frandsen.

Hvis de politiske initiativer til vækst bliver ført ud i livet, vurderer Dansk Byggeri, at den samlede beskæftigelse ved bygge- og anlægsvirksomhed vil stige med ca. 1.700 personer til 145.000 i 2013, og at der til næste år vil blive 3.500 flere beskæftigede. Årsagen til, at stigningen ikke bliver højere er blandt andet, at både det private boligbyggeri og det private erhvervsbyggeri befinder sig på et historisk lavt niveau.

Find den opdaterede konjunkturanalyse på Dansk Byggeris hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125