23948sdkhjf

Anbefaler ét rådhus i Værløse

I arbejdet med at samle rådhusfunktionerne i Furesø Kommune peger et enigt rådhusudvalg nu på Værløse som stedet, hvor det hele samles.
For at effektivisere driften skal rådhusfunktionerne i Furesø Kommune samles på én adresse. Et enigt rådhusudvalg har netop besluttet at anbefale en samling af Furesøs rådhusfunktioner på Stiager 2 i Værløse.

Løsningen vurderes at lever bedst op til byrådets krav til en samlet rådhusløsning. Bl.a. vil modellen give en årlig besparelse på ca. 11 mio. kr. som følge af færre udgifter til drift, vedligehold, husleje, varme og transport.

Fortsat arbejde forude
Arbejdet med at samle rådhusfunktionerne vil starte allerede i 2013, hvor det også vil blive fastlagt, hvor mange funktioner, der skal placeres på det samlede rådhus. Hvor mange arbejdspladser, rådhuset skal rumme, vil bl.a. afhænge af den fremtidige placering af jobcentret og muligheden for yderligere at udbrede digitale løsninger.

- Der har aldrig været tale om at bygge et nyt luksusrådhus, men om at drive kommunen så økonomisk og effektivt som muligt. Med den model udvalget lægger op til, kan vi gøre det muligt gradvist at samle rådhusfunktionerne og løbende høste effektiviseringerne. Det er sund fornuft, siger Formand for Kultur-, Fritids, og Idrætsudvalget Helle Katrine Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078