23948sdkhjf

Energivejledere blev ajourført

Håndværkere blev opdateret på deres viden om energirenovering, da Teknologisk Institut afholdt ajourføringskursus for energivejledere på EUC Syd i Sønderborg.
Mere end halvdelen af Sønderborg-områdets håndværkere er uddannet til at vejlede boligejere til de helt rigtige energiløsning ved boligrenoveringer. Håndværkerne bliver kvalificeret til dette, via en energivejlederuddannelse.

Tirsdag den 26. februar afholdt Teknologisk Institut ajourføringskursus for energivejledere på EUC Syd i Sønderborg. De deltagende håndværkere blev opdateret på deres viden om energirenovering af to repræsentanter fra Teknologisk Institut. Det skriver projectzero.dk.

Ajourføringskurset havde især fokus på kommunikation og markedsføring af Energivejleder-uddannelsen, med det formål at vedligeholde og udbrede uddannelsen til så mange håndværkere som muligt. Håndværkerne blev udover mulige markedsføringstiltag også introduceret til nye beregningsprogrammer, som er et værktøj håndværkerne kan bruge til at vise boligejerne hvor meget energi, og dermed penge, de kan spare.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078