23948sdkhjf

Hjælp til den rette LED-løsning

El-installatører og hjemmesider kan hjælpe forbrugerne til at vælge den rette lyskilder efter, at de traditionelle glødepærer er blevet taget endeligt af markedet.
- Der er mange fordele ved LED-belysning, men det er samtidig en løsning, der kræver, at man anvender lyskilderne rigtigt. Forbrugerne kan mindske risikoen for fejlkøb ved at hente hjælp på forskellige sider på nettet eller ved at søge vejledning i en lampeforretning, der er drevet af en autoriseret elinstallatør, siger Christian Jarby, der er chef for teknisk afdeling i Tekniq.

Han henviser blandt andet til Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/forbruger, hvor man kan finde LED-pærer under ”værktøjer”, ”produktlister” og ”belysning” på siden.

- Her kan man indtaste navnet på en konkret lyskilde og soklen og få helt konkrete forslag til nye LED-produkter, der kan erstatte de gamle produkter. Der er en række produkter at vælge imellem, og hvis man kan finde de tekniske data på pæren, så er det den side, jeg vil anbefale mest, siger Christian Jarby og henviser til, at forbrugere, som er i tvivl om,hvilket produkt man skal vælge, altid kan søge vejledning hos en lampeforhandler:

- Hvis det er en lampeforretning, der er drevet af en elinstallatør, så har de viden om alle de nye produkter og vil altid kunne vejlede forbrugeren, siger Christian Jarby

Positivliste
Den anden side, som Christian Jarby henviser til, er www.lednet.dk, der har en såkaldt LED-positivliste, der er udarbejdet af DTU Fotonik.

– Her bliver forbrugeren ganske enkelt bedt om først at indtaste data om den oprindelige lyskilde, som for eksempel en 60W glødepære med en almindelig stor fatning. Herefter kommer en række muligheder frem, der er markeret med grøn, gul og rød, siger Christian Jarby.

Farvekoderne viser forbrugeren, hvor godt lysmængden i LED-pæren passer med lysmængden i den oprindelige lyskilde. Grøn er det bedste resultat, herefter gul, mens rød er lyskilder, der ikke lever op til kravene eller til den specifikke lysløsning, som forbrugeren har indtastet fra start.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238