Stadion-byggeri skrider frem
Trods vinter og kulde går det fremad med byggeriet af den nye nordtribune på Randers' stadion, som et team bestående af Einar Kornerup - Jylland, Friis & Moltke og Grontmij står for.
I "stuetagene" skal der være salgsboder, toiletter m.m. svarende til hvad der findes på det samme etageniveau på øst-tribunen og syd-tribunen. Ovenpå "stueetagen" kommer et Lounge-niveau, der forbindes med den nuværende Thor Lounge på vest-tribunen via en gang mellem de to tribuner. Yderligere skal der etableres et Sky Box-niveau allerøverst oppe.
350 nye siddepladser
Det er måske ikke alle, der er klar over, at den sidste sektion af øst-tribunen op imod nord altid har "manglet", siden denne tribune blev indviet i 2006. Men den bygges nu i forbindelse med opførelsen af Nordtribunen, således at de to tribuner kan forbindes.
Tilbygningen af den manglende sektion af øst-tribunen giver en ekstra tilskuerkapacitet på henved 350 siddepladser, hvorved totalkapaciteten bliver på lidt over 3.000 siddepladser på øst-tribunen. Byggeriet af den sidste sektion forventes at stå færdig med byggeriet af Nordtribunen.