23948sdkhjf

Udbygning af Vallensbæk-skole

Over de næste tre år bliver Egholmskolen i Vallensbæk moderniseret og udvidet for i alt 22,3 mio. kr.
- Vi gør Egholmskolen til en moderne skole, hvor it og fleksible undervisningsmiljøer er tænkt ind, siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen om ombygningsplanerne for Egholmskolen.

Egholmskolen i Vallensbæk er efterhånden for lille til at rumme alle elever i skoledistriktet og bliver derfor nu bygget om til en fuld firesporsskole med i alt 40 klasser. Samtidig er der et stort ønske om at gøre lokalerne til udskolingen, 7.-9. klasse, mere fleksible, så de ældste klassers behov for fx projektarbejde i fleksible undervisningsmiljøer bliver tilgodeset.

Styregruppen, der planlægger ombygningen, består af både politikere, forældre, elever og medarbejdere. Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune godkendte onsdag den 28. februar udbudsmaterialet, og næste skridt er at vælge totalentreprenør.

Gang i arbejdet til sommer
Selve bygningsarbejdet forventes at gå i gang til sommer, og det er planen at indrette byggeplads i skolegården. Ombygningen rykker rundt på skolen i etaper, så det forstyrrer mindst muligt i det års tid, det er i gang – men det kan selvfølgelig ikke undgås, at en så stor ombygning medfører nogle praktiske gener i det daglige.

Styregruppen ønsker også, at der i forbindelse med denne større ombygning bliver kigget på de trafikale forhold omkring hente/bringe-situationerne.

Senere på året går arbejdet med at planlægge moderniseringen af Pilehaveskolen i gang. Der er afsat 21 mio. kr. til Pilehaveskolens modernisering, der forventes at foregå ca. et halvt år forskudt i forhold til Egholmskolens.

Udpluk fra ombygningsplanerne
• Større og mere fleksible undervisningslokaler
• Flere toiletter
• Nyt fællesareal – Skoletorv – ved hovedindgangen
• Nyt fleksibelt gård-rum til udskolingsområdet
• Nye fleksible undervisningslokaler til udskoling og mellemtrin
• Skabe til eleverne
• Renovering af skolekøkkenet
• Renovering af eksisterende personalelokaler til nye ”flexrum”, som kan anvendes til møder eller forberedelse
• Udbygning af fælles personalerum, hvor der vil blive plads til alle ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11