23948sdkhjf

Her er de nye arbejdsplader i arkitektbranchen

For første gang i fem år steg det samlede antal ansatte i arkitektbranchen, og det skyldes især fremgang hos to ledende firmaer.
Antallet af ansatte i arkitektbranchen steg i 2011/12 for første gang i fem år, da 113 nye personer kom til og øgede til samlede antal beskæftigede i branchen til 4.110.

Det viser analysen ”Arkitektbranchen 2013”, der i januar blev udgivet af Dansk Brancheanalyse ApS med fokus på regnskaberne fra 208 af Danmarks største arkitektfirmaer.

Læs også: Arkitektbranchen tjener atter gode penge

Den største skaber af arbejdspladser i 2011 var Arkitema, som tog 35 nye ansatte ind og dermed nåede et gennemsnitligt antal ansatte på 198. Også C. F. Møller bidrog positivt med 33 nyansættelser til en samlet arbejdsstyrke på 215.

Herefter følger AART architects og RUM (tidl. Rumarkitekterne), som ifølge estimater fra Dansk Brancheanalyse ansatte henholdsvis 13 og 10 nye ansatte i 2011. Og yderligere 10 firmaer ansatte seks eller flere nye personer i løbet af 2011.

På negativsiden var otte firmaer nødt til at afskedige seks eller flere medarbejdere i 2011.

Hver tiende arkitekt er arbejdsløs
Arkitektbranchen beskæftigede i 2008 hele 4.713 ansatte, så ifølge beregningerne fra Dansk Brancheanalyse er der altså forsat over 600 mennesker med tilknytning til arkitektbranchen, som står uden job i forhold til de gode år, før kriserne ramte.

Ifølge Arkitektens Forlag er arbejdsløsheden blandt alle arkitekter i Danmark i øjeblikket på omkring 10 procent, mens den blandt de nyuddannede er på 25 procent.

Analysen ”Arkitektbranchen 2013” kan bestilles gennem Dansk Brancheanalyse ved at klikke her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099