23948sdkhjf

Tre teams i konkurrence om fjordpark

Interessen for at deltage i arkitektkonkurrencen om udviklingen af Vestre Fjordpark i Aalborg har været stor. Tre teams; Adept Aps, Liw planning og Polyform arkitekter Aps, er nu udvalgt.
Aalborg Kommune ønsker at etablere en ny attraktiv fjordpark, der kan danne rammen om et fornyet friluftsbad med grønne områder samt etablering af et maritimt center for lokale foreninger, natur- og kulturformidling.

Læs mere: Arkitektkonkurrence for Aalborgs Vestre Fjordpark.

I den forbindelse har kommunen afholdt prækvalifikation til arkitektkonkurrence om Helhedsplan for Vestre Fjordpark, Aalborg. Der er modtaget 25 ansøgninger af høj kvalitet. Heriblandt er nu udvalgt tre, som er vurderet til i højeste grad at opfylde de anførte udvælgelseskriterier.

De tre teams, som er udvalgt til at deltage i arkitektkonkurrencen, er:
• ADEPT Aps
• LIW planning
• POLYFORM arkitekter Aps

Adept
Teamet består af følgende virksomheder med de kompetencer de enkelte virksomheder bidrager med:

Adept: Helhed og sammenhæng, Strategi og koncept, Vision, Planlægning, Arkitektur, Byliv og, Metode
White: Arkitektur, Kultur- og foreningsbyggeri, Integration af byggeri og natur, Materialitet samt Program
GHB: Landskabsdesign, Grønne landskaber og byrum, Forskønnelse og benyttelse, Økonomi og Konkretisering
Sloth Møller: Anlæg, Regnvandshåndtering, Trafik- og infrastruktur, Parkering samt Konkretisering og Økonomi
Lasse Vegas Kontoret: Kulturplanlægning, Kulturkortlægning, Byidentitet, Borgerinddragelse og Proces

I udvælgelsesteksten lyder det blandt andet: Adept har formuleret en forståelig og velstruktureret vision for Vestre Fjordpark. Visionen lægger op til et klart konceptuelt greb om opgaven.

Teamet har en gennemtænkt sammensætning, og rummer høj kompetence på de forskellige elementer, der indgår i opgaven.

LIW Planning
Teamet består af følgende virksomheder med de kompetencer de enkelte virksomheder bidrager med:

Liw Planning: Planlægning, Landskab
Force4 Architects: Arkitektur, Bæredygtighed
Dhi: Kystkonstruktioner, Kystplanlægning, “working with nature”
Sparringspartnere: Henrik Harder - Byliv og bevægelse, Performative rum., Peter M. Nielsen – Kano og kajak, Animalsk.dk – Læring, formidling, Undervandsitetet – Fridykning, Idræt, Lars Holm – Formidlingsdesign, læringsrum.

Af udvælgelsesteksten fremgår det blandt andet: Der beskrives fire centrale temaer, som fundamentet for deres tilgang til udvikling af vestre Fjordpark. Temaerne er: Stedets potentialer, Working with nature, Skab rum til det uplanlagte og Helhedstænkning.

Teamet har stor faglig spændvidde og relevante erfaringer inden for opgavens fokusområder. Teamet har tilknyttet en række sparringspartnere, som skønnes at kunne give interessante bidrag til opgaveløsningen.

Der fremlægges samarbejdsmetode med workshops, gruppedannelser og inklusion af brugergrupper og interessenter.

Polyform
Teamet består af følgende virksomheder med de kompetencer de enkelte virksomheder bidrager med:

Polyform: Byggeri, Landskab, Byplanlægning og Design
Aart architects: Lærings- og oplevelsesmiljøer i tæt kontakt med strand, vand og natur samt Multifunktionelle bygningskomplekser

Teamets visioner og generelle tilgang til opgaver bygger på enkle principper om multifunktionalitet og skabelse af rumlige og funktionelle overlap, står der i udvælgelsesteksten, hvori der blandt andet også står:

Teamet lægger op til – i den indledende undersøgelsesfase – at fungere som et laboratorium, hvor der er højt til loftet og plads til at eksperimentere. Ud fra analyse af opgaven, stedet, beboerne og rammerne vil teamet arbejde hen mod et koncept for helhedsplanen samt nyskabelsen af multifunktionelle bygninger, der skal indeholde en vifte af forskellige aktiviteter med tilknytning til strand, vand, natur og fysisk aktivitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099