23948sdkhjf

Flere fagentrepriser i sigte i København

I Håndværksrådet glæder man sig over, at Københavns Kommune nu i højere grad vil fokusere på de små og mellemstore virksomheder, når byggeopgaver skal sendes i udbud.
Et særligt udvalg, Copenhagen Business Task Force, er i fuld gang med at identificere erhvervsfremmende løsninger til Københavns Kommune. Det skriver Håndværksrådet på sin hjemmeside.

Blandt gruppens anbefalinger er at fokusere på udbudsprocesser, der også giver mindre virksomheder mulighed for at byde på opgaverne, og det er en udvikling, der vækker glæde i Håndværksrådet:

- Det er meget positivt, at det for alvor er gået op for København, at der er en række fordele for alle parter ved at udbyde i en form, så de små og mellemstore virksomheder også kan byde. Det giver virksomheder flere muligheder for at få opgaver, siger adm. direktør Ane Buch fra Håndværksrådet, der selv har været med til møde med Copenhagen Business Task Force for at fortælle om, hvilke fordele der kan ligge i at udbyde opgaver i fagentrepriser.

Håndværksrådet gav blandt andet et indblik i erfaringer fra Aarhus, hvor kommunen forventes at spare 20-40 mio. kr. ved at udbyde rammeaftaler inden for bygningsvedligeholdelse i mindre fagentrepriser. Ifølge Ane Buch var det en omfattende proces, der krævede en del samtaler med de lokale politikere fra Håndværksrådets og den lokale håndværkerforening, Aarhus Håndværkerforenings side.

Konkrete tiltag på vej
Københavns fokus på SMV-venlige udbud er en konsekvens af, at byens mindre og mellemstore virksomheder i perioden 2000-2010 har oplevet et fald i beskæftigelsen på tre procent.

- Vi kan se, at de mindre og mellemstore virksomheder har færre beskæftigede i dag end i år 2000, og at især håndværk og byggeri er pressede brancher. Derfor skal vi sikre dem de bedst mulige vilkår for at sikre arbejde til flere københavnere, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Målet med arbejdet er at tilrettelægge en udbudsproces, der også giver mindre virksomheder mulighed for at byde på opgaverne. Processerne skal være mindre bureaukratiske, fx i byggesagsbehandlingen, og så skal der indføres mere hensigtsmæssige gebyrer og afgifter.

Som næste skridt i processen får en ekspertgruppe ansvar for at formulere en række regler og retningslinjer på området. Håndværksrådet oplyser, at man, efter aftale med Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, har udpeget Tom Lindquist fra virksomheden Høyrup & Clemmensen til at deltage i gruppen.

Læs mere
Dansk Håndværk kunne i sidste uge fortælle, at flere kommuner landet over er begyndt at anvende fagentrepriser til byggerier. Det har efterfølgende skabt en del debat her på Building Supply.

Læs artiklen og deltag i debatten her: Fagentrepriser frem for totalentreprise
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093