23948sdkhjf

Ny virksomhed satser på markedet for plus-energihuse

Albohus A/S har netop set dagens lys – stiftet af en række virksomheder med rødder i byggeriet.
Der er tænkt på energibesparelser, der er tænkt på miljøvenlige materialer, og der er tænkt på mobil indretning som kan ændres efter livets behov.

Ifølge folkene bag Albohus er den nystiftede virksomhed et konkret eksempel på, at 1+1 kan give mere end to. Ideerne og tankerne er skabt via Djurs Wind Power, der er netværk for 31 virksomheder og flere hundrede eksperter og fagfolk. Og det er virksomhederne Elcon Grenaa A/S, Per Møller ApS, Murerfirma Rasmus Jakobsen A/S, Aalsrode Tømrerfirma A/S, der står bag – med hjælp fra Lindhardt Steffensen Advokater.

- Vi havde ikke fået den tanke at skabe Albohus uden den viden og de mennesker, der er en del af Djurs Wind Power, siger murermester Klaus Jakobsen.

For Torben Kristensen, Elcon Grenaa, har der ikke været langt fra tanke til handling:

- Elcon Grenaa vil være på forkant og vil være med i udviklingstiltag, og med Albohus kan vi forene nytænkning, vores kompetencer og i det hele taget samarbejdet med forskellige virksomheder, siger han.

Vidtrækkende visioner
Aalsrode Tømrerfirma har allerede opført flere huse baseret på de tanker, der ligger til grund for Albohus-konceptet. Det første rigtige Albohus blev taget i brug for et år siden i Trustrup på Djursland, og der er netop afleveret endnu et til en kunde i Bønnerup.

I forbindelse med disse projekter har de øvrige partnere Albohus været involveret som underentreprenører. Med det nye selskab har de fem stiftende virksomheder formaliseret samarbejdet i ønsket om at gøre sig gældende på markedet for lavenergihuse – ikke kun i Danmark, men også i udlandet. I løbet af de næste år er målet at skabe 25-30 nye arbejdspladser i Norddjurs Kommune, og dermed rammer selskabet direkte i selve visionen bag etableringen af et netværk som Djurs Wind Power:

- Ud over arbejdspladserne er den større fokus på udlandet en direkte effekt fra erfaringerne med Anholt Havmøllepark. Vi har set og erkendt, at byggeri kan håndteres på afstand, så i dag er vi ikke bange for at gå til udlandet, siger tømrermester Bo Allermann fra Aalsrode Tømrerfirma.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078