23948sdkhjf

CE-mærkning: Ingen grund til panik

DS Håndværk & Industri har allerede hjulpet flere hundrede medlemsvirksomheder gennem processen med at leve op til de skærpede krav til konstruktionselementer i stål.
Når flere af landets smedevirksomheder i disse dage går med bekymringer på vegne af de krav om CE-mærkning, som bliver lovpligtige fra 1. juli næste år, er det både forståeligt og en smule unødvendigt.

Sådan lyder det fra DS Håndværk & Industri, der er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder.

- Vi har igennem længere tid afviklet en række informationsmøder, som omkring 800 af vores medlemsvirksomheder efterhånden har deltaget i. Desuden har vi tilbudt en række individuelle virksomhedsbesøg, hvor vores industrikonsulent, Jens Krogsgaard, har rådgivet med udgangspunkt i netop den enkelte virksomheds behov. Endelig har 80 medlemsvirksomheder allerede her til sommer uddannet en national svejsekoordinator fra Metal College Aalborg, fortæller Kristine Lyngbo, der er kommunikationschef i DS Håndværk & Industri, til Building Supply.

DS Håndværk & Industri siger helt overordnet om certificeringskravene, at processen er kompliceret, men at det kan sagtens lade sig gøre - også for en lille virksomhed.

- DS Håndværk & Industri har indgået en aftale med vores datterselskab Q-kontrol, Metal College i Aalborg og med Nordisk Svejsekontrol om at få lavet og godkendt en række svejseprocedureprøvninger – de såkaldte WPQR’er. Metal College har ud fra prøverne fremstillet standardsvejseprocedurer (WPS), der dækker op til stål S355 - udførelsesklasse EXC2, og de kan købes af medlemsvirksomhederne til en fordelagtig pris. Det er muligt at købe WPS’erne inden for hovedparten af de svejseopgaver, vores medlemsvirksomheder udfører – herunder CO2 svejsning, massiv tråd og rørtråd, kant og stump samt enkelt- og flerstrenge, forklarer Kristine Lyngbo.

Kravet om at CE-mærke varige konstruktionselementer i stål efter standarden EN 1090 træder i kraft den 1. juli 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081