23948sdkhjf

Travlhed i rekonstrueret entreprenørfirma

Efter en rekonstruktion i 2011 er entreprenørselskabet Troels Jørgensen A/S godt på vej mod de et nyt millionoverskud.
Kombinationen af byggekrise og hårde vintre tvang i 2011 Troels Jørgensen A/S, en af de største entreprenørvirksomheder på Lolland, til at indgive konkurs og starte forfra. Der blev etableret et nyt driftsselskab og firmaet begyndte igen med en reduceret bemanding.

Nu melder virksomheden så igen om millionoverskud og godt fyldte ordrebøger. Det skriver Lolland-Falster Folketidende.

- For et par måneder siden var jeg en smule bekymret. Det så lidt sløjt ud. Men nu er der kommet en række ordrer ind, så det tegner lovende også ind i foråret, forklarer Troels Jørgensen til avisen.

Nyt millionoverskud på vej
Da der blev taget hul på rekonstruktionen var der ca. 60 medarbejdere tilbage i firmaet. I dag er tallet så oppe på 95.

Fremgangen afspejler sig også på bundlinjen. Således ser det ud til, at overskuddet på 6,2 mio. kr. for de første 10 måneder af 2011 bliver fulgt op af nok et millionoverskud.

Inden 2012-regnskabet er endeligt afsluttet er der udsigt til, at det forventede overskud på tre-fire mio. kr. bliver indfriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079