Fredericia-firma leverer det næstbedste resultat til dato
Trods stigende priser, inflation og krig i Europa, holder entreprenørvirksomheden Egil Rasmussen A/S fra Fredericia skruen i vandet, efter vækst på både top- og bundlinje i regnskabet for 2022.
Egil Rasmussen A/S lukkede således det forgangne regnskabsår med en omsætning på 550 mio. kr., en vækst på knap 85 mio. kr. sammenlignet med året før. Og med et resultat på 29,6 mio. kr. på bundlinjen, slutter virksomheden også året med en vækst på omkring 3 mio. kr.
– Det er det næstbedste regnskab i virksomhedens historie, så det kan vi kun være stolte af. Især fordi, vi har formået at navigere igennem de udefrakommende udfordringer, som der har været, siger direktør og medejer Claus S. Rasmussen om den situation, som byggebranchen står i.
Det har dog ikke altid kørt gnidningsfrit.
Et kursskifte har betydet, at Egil Rasmussen A/S siden 2019 har nedbragt medarbejderstaben med over 100, hvilket betyder, at der i dag er 162 ansatte i firmaet.
Regnskabsår | 2022 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 550,2 | 465,4 |
Bruttofortjeneste | 143,4 | 130,7 |
Resultat af primær drift | 33,9 | 30,6 |
Resultat før skat | 37,9 | 34,1 |
Årets resultat | 29,7 | 26,7 |
Balancestatus | 184,7 | 186,1 |
Egenkapital | 82,1 | 79,6 |
Antal ansatte | 162 | 157 |
Kilde: CVR |
Læs meget mere om udviklingen i Fredericia-firmaet på Building Supplys søstermedie Licitationen:
Jysk entreprenør vokser trods svært år for byggebranchen