23948sdkhjf

Fuld knald på DM i VVS

Landets fire bedste VVS-lærlinge mødes den 24.-26. januar ved DM i Skills i Aarhus, hvor det afgøres, hvem der løber med titlen som landets bedste VVS-lærling.
Der bliver fuld knald på, når VVS-branchen og 37 andre håndværksfag afholder DM i Skills 2013, Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser, i NRGI Park & Arena i Aarhus fra den 24. til 26. januar.

Her vil dyster 235 af landets bedste elever og lærlinge om at blive Danmarks dygtigste inden for deres fag. Arrangementet tiltrækker årligt ca. 15.000 besøgende, som overværer mesterskaberne i løbet af de tre konkurrencedage.

Inspiration for deltagere og besøgende
Det er tredje gang, at så mange håndværksfag afholder DM samtidig. Og gentages de foregående års succes, kan de fire finalister i VVS-faget, Nicolai Rehberg Viinberg, Max Jacob Hansen, Jakob Mikael Nørager og Mike Dethlefsen, godt forberede sig på en oplevelse udover det sædvanlige.

- De fire gutter kan godt begynde at glæde sig, for det bliver kæmpe stort. Vores fag byder på mange spændende fremtidsmuligheder, og da vi samtidig leverer en af Danmarks bedste uddannelser, så kan vi forhåbentlig inspirere mange af de besøgende, som i fremtiden skal vælge en ungdomsuddannelse, siger uddannelsessekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Unikt indblik i uddannelserne
- Vi håber, at arrangementet også i år vil blive et stort tilløbsstykke, fordi det er en unik mulighed for unge til at få indblik i erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse kan være springbrættet til, siger Bent-Ole Bohn, uddannelseskonsulent i Tekniq.

Han påpeger for eksempel, at besøgende på vvs-standen (stand T8004) vil kunne opleve, hvordan moderne, energirigtige løsninger bliver til i praksis og hvilke tekniske færdigheder, det kræver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127