23948sdkhjf

PHByg godt i gang med 2013

Byggefirmaet PHByg A/S i Hasle har indgået en række aftaler, så firmaet slipper for at sende folk hjem i første kvartal. Derimod har en nyansættelse været nødvendig.
- Hos PHByg ser 1. kvartal 2013 dog anderledes ud end normalt. Vi har takket være vores kunders tillid igennem 4. kvartal kunne indgå en række aftaler, som betyder at vi har arbejde til alle mand og end dog har måttet ansætte en ekstra medarbejder. Vi har også kunnet indgå en aftale om en ekstra lærling, så vi også prøver at bære med for at få flest mulige unge mennesker til at få en uddannelse, skriver direktør Peter Hjorth Hansen i firmaets seneste nyhedsbrev.

Opgaverne, som PHByg står med i den kommende tid er blandt andet energirenovering af en tre-etages boligblok i Møllegade i Rønne. Her skal skiftes vinduer og udføres en del efterisolering, så bygningen skal bruge langt mindre energi.

På Hotel Balka Strand skal firmaets murere renovere 34 badeværelser med nye fliser på gulve og vægge.

Hytter som samlesæt
PHByg skal også bygge otte nye campinghytter til Sannes familiecamping, som de senere år udvidet med flere hytter. Hytterne laves på firmaets special indrettede værksted, hvor alle elementer bygges og rejser dem på stedet. Terrasser, gulv, ydervægge, indervægge og tagkassetter er alle fremstillede på værkstedet.

- Vi vil meget gerne bygge meget mere på denne måde. Vores dygtige tømrersvende synes der er rigtig spændende at skulle tænke det hele igennem fra starten og stå inde på vores værksted og bygge. Der er arbejde 4-5 måneder frem til 5-6 mand og dette projekt har været afgørende for at antage en ekstra lærling, skriver Peter Hjorth Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094