23948sdkhjf

El:Con halvvejs med gadelysprojekt

Energirenoveringen af gadelysanlæggene i Hedensted Kommune fortsætter i 2013.
Renoveringen af Hedensted Kommunes gadelys er nu nået halvvejs. I det to-årige projekt er der i år renoveret lys i Barrit, Stouby, Rårup, Hornsyld, Ørum/Daugård og Hedensted.

I 2013 renoveres gadelyset i resten af kommunen i byerne Ølsted, Løsning, Korning, Uldum, Rask Mølle, Tørring, Ølholm, Aale, Klakring, Juelsminde og Glud. I de områder der står for tur, gentændes de slukkede lamper på bolig-vejene først når renoveringen i de enkelte områder er færdig. Dette vil ske løbende og være afsluttet med udgangen af 2013.

Ud af kommunens 11.000 armaturer skiftes de 7.200 til armaturer med LED-lyskilder. Ifølge aftalen opnår Hedensted Kommune en årlig besparelse på 2,1 mio. kWh.

Stort udskiftningsarbejde forude
Det er El:Con, der udfører renoveringsopgaven for Hedensted Kommune, og gennemførelse og tidsplan er udarbejdet i tæt samarbejde med Teknik & Miljø. For at opfylde den kontraktlige el-besparelse i indeværende år er der renoveret i de områder, der krævede mindst forberedelse inden man kunne udskifte armaturerne.

Læs mere: Elcon indgår aftale med Hedensted.

Renoveringsarbejdet omfatter desuden opsætning af målerskabe, udskiftning af træ- og gittermaster, udskiftning af kviksølvlyskilder, optimering af tænde- og slukketidspunkter samt tænding af helslukkede lamper på boligveje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236