23948sdkhjf

Vordingborg Køkkenet mangler medarbejdere

Aktuel medvind og fyldte ordrebøger betyder, at Vordingborg Køkkenet står foran ansættelse af 30 nye sælgere.
- Konjunkturerne blæser vores vej lige nu. 4. kvartal fyldte virkelig ordrebøgerne, og den tendens er fortsat i det nye år. Faktisk i en grad så vi lige nu står og mangler 20 procent flere sælgere.

Trods fortsat lavkonjunktur i branchen generelt kan Hjalmar Hansen, administrerende direktør i Vordingborg Køkkenet, glæde sig over en positiv udvikling, som betyder, at virksomheden har brug for at opruste med 30 fuldtidsansatte på salgssiden. De nye stillinger er fordelt over hele landet, og gennemsnitligt er der tale om lidt over én ny sælger i hver butik.

Forespurgt om baggrunden for den stigende efterspørgsel peger Hjalmar Hansen på to primære faktorer. For det første har Vordingborg Køkkenet de seneste år fastholdt en klar strategi med fokus på at tilbyde den bedst mulige kvalitet til en konkurrencedygtig pris. For det andet har virksomheden for nylig introduceret en ny køkkenserie, som, med direktørens ord, ”går lige i hjertet på de danske køkkenkunder”.

- De ( køkkenkunderne, red. ) er kendetegnet ved at have enorme forventninger til indhold og kvalitet i køkkenet, naturligvis leveret til meget lave priser. Disse krav kan vi nu i endnu større grad modsvare, siger Hjalmar Hansen.

Stillingerne opslås på www.vordingborg.com/job , hvor man også kan se køkkenfirmaets seneste våben i jagten på kvalificerede sælgere; en youtube-video.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084