23948sdkhjf

Mindre bureaukratisk at drive virksomhed

40 forslag til administrative lettelser er nu behandlet. 85 procent gennemføres helt eller delvist.
Den 4. oktober modtog regeringen 40 forslag til administrative lettelser fra Virksomhedsforum for Enklere Regler. Nu er forslagene behandlet – og 85 procent af disse gennemføres helt eller delvist.

For eksempel bliver det fremover gratis for alle at foretage opslag i tinglysningssystemet, og det bliver muligt for virksomheder at aflægge deres årsrapport på engelsk.

- Virksomhedsforums forslag er udtryk for, hvor danske virksomheder oplever offentlige regler og rutiner som byrdefulde i hverdagen. Det er et værdifuldt første indspil til regeringens indsats for enklere regler, og jeg ser frem til at modtage næste runde af anbefalinger, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.

Omfatter ni forskellige ministerområder
Af de 40 forenklingsforslag gennemføres 24 forslag helt, mens 10 forslag gennemføres delvist. Forslagene spænder bredt og indebærer, at reguleringen eller administrative processer vil blive forenklet på ni forskellige ministerområder.

De forslag, der nu gennemføres, resulterer blandt andet i flere administrative lettelser for fødevarevirksomhederne, administration af strukturfondsstøtte, lettere adgang til information på Skats hjemmeside og mulighed for at aflægge årsrapport på engelsk. Herudover bliver det fremover gratis for alle virksomheder at foretage opslag i tinglysningssystemet.

Mange af tiltagene medfører, at virksomhederne skal bruge mindre tid på at efterleve den offentlige regulering. Andre tiltag indebærer kortere eller mere effektiv offentlig sagsbehandling. Endelig er der tiltag, der skal rette op på uklarheder i reguleringen.

Nogle forenklingsforslag kræver, at reglerne på EU-niveau ændres. Regeringen vil arbejde for, at forenklingerne kan gennemføres. Virksomhedsforum sender endnu en samling forslag til regeringen inden jul.

Læs mere på www.enklereregler.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094