23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Constructer
Thomas Loguercio Herschel er udtrådt af bestyrelsen hos Constructer A/S (kilde: BIQ.dk).

Constructer A/S tilbyder opgaveløsninger fra mindre reparationer til hovedentrepriser i både den private og offentlige sektor.

Dansk Arkitektur Center
Flemming Borreskov er indtrådt som bestyrelsesformand hos Dansk Arkitektur Center (DAC) i stedet for Erik Ross Pedersen. Samtidig er Mette Kynne Frandsen blevet valgt til næstformand.

Derudover er Peder Baltzer Nielsen blevet valgt som medlem af bestyrelsen.

Læs også: Ny bestyrelse i DAC

DTU
Per Falholt, koncerndirektør Novozymes A/S, Klavs F. Jensen, institutleder MIT, Ulla Röttger, administrerende direktør Amagerforbrænding I/S og Greta Jakobsen, administrerende direktør Danish Fish Protein indtræder pr. 1. januar i bestyrelsen for DTU.

J.O. Spreckelsen A/S
Sarah von Spreckelsen-Syberg er udtrådt af bestyrelsen hos J.O. Spreckelsen A/S (kilde: BIQ.dk).

J.O. Spreckelsen A/S er en nordsjællandsk arkitektvirksomhed.

Jyde Port
Peter Vissing er blevet udnævnt til administrerende direktør hos Jyde Port i stedet for Peter Mathiasen, som i stedet indtræder i Jyde Ports bestyrelse. Samtidig indtræder både Peter Vissing og Peter Mathiasen som medejere i Jyde Port.

Læs også: Ny administrerende direktør hos Jyde Port

Niras
Susanne Junge er tiltrådt som kommunikationspartner hos Niras (kilde: Berlingske Tidende).

Spæncom
René Kjærsgaard-Nielsen stopper som administrerende direktør med øjeblikkelig virkning. Bestyrelsesformand Mikko Kilpinen overtager posten midlertidigt, mens teknisk chef Kim Nørrevang indtræder i rollen som Viceadministrerende direktør.

Læs også: Direktør forlader Spæncom
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078