23948sdkhjf

BMS-løsning styrer advokaters energi

Plesner Advokater har skruet ned for det skjulte energiforbrug ud fra driftsoptimering af de tekniske installationer. Det hele styres nu af en webbaseret BMS-løsning.
Det er en udfordring, at sænke energiforbruget i en moderne, højisoleret bygning fra 2004 med et moderne ventilations- og varmeanlæg og nye lyskilder med lavt strømforbrug. Men i Plesner Advokaters kontorbygning i København er det lykkedes.

Som led i en klimapolitik indgik advokatfirmaet samarbejde med energispecialisten Schneider Electric om at kortlægge skjult energispild i advokaternes domicil og efterfølgende at sænke energiforbruget og CO2-udledningen fra bygningen.

Efter et helt års drift viser 2011-tallene, Plesner Advokater nu sparer over 300.000 kr. årligt takket være en el-besparelser på 100.000 kWh årligt og et fjernvarmeforbrug reduceret med 240 mWh.

Driftsoptimering
Det har i høj grad handlet om at skrue ned for det skjulte energiforbrug baseret på analyser og driftsoptimering af de tekniske installationer. Det har ført til de konstruktive og økonomiske løsninger.

- Bygningen havde som udgangspunkt et meget tilfredsstilende indeklima, men alligevel kan ventilationen nu i højere grad reguleres rum for rum efter den belastning, der måles via vandindholdet i luften. Samtidig udnyttes de lavere udetemperaturer til frikøling i løbet af året, ligesom solafskærmningen nu tids- og behovstyres alt efter, om lokalerne er i brug eller ej, siger salgschef Peter Giliamsen fra Buildings Business i Schneider Electric, og fortsætter:

- Alt i alt har vi koncentreret os om at afsløre det skjulte energispild og kortlægge det reelle behov for ventilation og temperaturregulering. Den viden er basis for varigt at kunne sænke energiforbruget.

Web baseret styring
Det hele styres via en webbaseret BMS-løsning (Building Management System), der bl.a. udløser alarmer, hvis el- og varmeforbruget forekommer unormalt højt op i dele af bygningen. Schneider Electric overvåger energiforbruget på månedsbasis og udarbejder rapporter for at sikre, at de beregnede energibesparelser faktisk opnås. Det sker via en fælles web-adgang, som også gør det muligt for husets egne teknikere at fjernbetjene CTS-anlægget. De foreløbige resultater i den treårige aftale mødes med stor tilfredshed hos advokatfirmaet.

- Pengene til Schneider Electric-projektet er givet godt ud. Ikke mindst fordi vores teknikansvarlige nu i langt højere grad har adgang til et styringsværktøj, som bl.a. gør det nemmere at behovsstyre ventilation og køling samt systematisk at lade solafskærmningen modvirke varmetab om natten og overophedning om dagen, siger servicechef Anne Mette Lykkeberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093