23948sdkhjf

De uautoriserede VVSere skal anmeldes

Sikkerhedsstyrelsen understreger vigtigheden af at få de uautoriserede frem i lyset. Sager om uautoriseret arbejde har i år ofte ført til bøder på mindst 10.000 kr.
En opgørelse viser, at Sikkerhedsstyrelsen i de første otte måneder af 2012 havde modtaget 83 anmeldelser om autorisationssnyd på VVS- og gas-området.

Læs mere: Straf til uautoriseret VVS-arbejde.

I alt havde styrelsen modtaget 227 anmeldelser om overtrædelser på autorisationsområdet fra nytår til 1. september i år. I perioden havde styrelsen sendt de 106 sager videre til politiet.

Hjemmeside skal gøre det lettere at anmelde
Sikkerhedsstyrelsen havde i de første otte måneder af 2012 modtaget 53 afgørelser fra politiet. De omfatter både bødeforlæg, som det pågældende firma eller personen har accepteret og om domme. Sager, hvor firmaet ikke vil stå ved ansvaret, går sagen videre til retten og afsluttes med en dom. I de fleste sager er der tale om en bøde på mindst 10.000 kr.

- Vi er naturligvis kede af, at problemet stadig eksisterer, men på den anden side er det vigtigt, at vi får det frem i lyset til fordel for både branchen og forbrugerne. Det er også årsagen til, at vi blandt andet har oprettet hjemmesiden www.sik.dk/tjek, hvor alle kan se, om den enkelte håndværker har autorisation til at udføre de forskellige arbejdsopgaver, forklarer pressechef Dorthe G. Rasmussen fra Sikkerhedsstyrelsen på tekniq.dk.

Hvis man vil anmelde uautoriseret arbejde til Sikkerhedsstyrelsen, er det vigtigt, at dokumentationen er god. Når styrelsen anmelder en virksomhed til politiet og der er god dokumentation sendt med, er sandsynligheden for, at den anmeldte får en straf, større.

Se hvordan man anmelder på www.sik.dk/tjek.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09